fredag den 13. april 2018

Livet for tiden - inklusiv fuldskab.

Livet er noget kompliceret lort. Det kan der vist ikke være nogen tvivl om. Vil dog sige at det ikke altid er noget lort for der er også gode ting ind imellem, men som en person der egentlig gerne vil planlægge alting - også det der på ingen måde kan planlægges, så kæmper jeg lidt for tiden.

Jeg skal ikke være farmaceut alligevel, hvilket er noget jeg fortsat har det lidt stramt med. Jeg kan ikke holde til det, jeg brænder ikke længere for det og det er helt ærligt ikke længere det værd at fortsætte. Jeg burde nok være stoppet for lang tid siden, men det er også så pokkers nemt at være bagklog, ikke?

Jeg er stadig glad for mit fag, selvom jeg ikke er glad for universitetet og jeg læser endnu, for min egen skyld, så jeg kan få afleveret et projekt. Jeg ender ikke med at få et bachelorbevis i hånden, men så har jeg alligevel stadig udrettet noget i de 4 år jeg nu har tilbragt i Odense. Jeg vil nu være farmakonom i stedet, et skridt ned, men for at blive optaget skal man have en praktikplads og der er jeg åbenbart for overkvalificeret. Kompliceret lort, efter min mening.

I sidste weekend skulle jeg arbejde på universitetet som tilsynsvagt til UniTEST hvor intet mindre end 6200 skulle igennem en kvote 2 optagelsesprøve, på 2 dage! Det blev lidt noget juks. Min pensionist (det kalder vi de faste eksamensvagter, for det er det de er) mødte ikke op lørdag, så jeg stod i over en time helt alene med mulige kommende studerende der havde en masse spørgsmål jeg skulle tage mig af og de skulle kontrolleres og finde en plads. Jeg lavede én fejl, så jeg var egentligt ret tilfreds med resultatet.

Et kvarter blev tilbragt hjemme før jeg skulle indfinde mig i fælleshuset og forberede påskefrokost til hele 22 mennesker. Vi var 3-4 mennesker til at stille op og forberede al maden, men det gik godt. Alt gik godt, indtil det gik helt galt. Jeg blev alt alt for fuld og tonsede rundt og drak shots, indtil jeg simpelthen slet ikke kunne mere. Jeg besvimede et par gange da jeg havde låst mig inde på badeværelset (jeg sparer jer for detaljerne) og da jeg kom nok til mig selv løb jeg hjem, uden sko og fik alligevel bakset mig selv i bad, i rent tøj og så i seng. Jeg var ked af det og jeg var flov, næste morgen kunne jeg heller ikke engang holde vand i mig længere så jeg måtte melde mig syg. Jeg er kommet væk fra pinligheden, for langt de fleste har prøvet at drikke sig for fulde på et tidspunkt og selvom folk måske kan synes det er ulækkert og hvad ved jeg, så er det primært folk der ikke kender mig eller min historie, der ikke har forståelse for hvorfor det mon kunne ske.

Sjove ting kom der dog ud af det alligevel. Jeg vidste eksempelvis ikke, at jeg vidste hvordan man skrev beskeder inde på Instagram. Det gjorde jeg åbenbart i fuld tilstand. Jeg så det først onsdag, men jeg har altså fået skrevet til min yndlings-blogger via indbakken på Instagram, så deeeeet. Hun svarede faktisk (!!!) og var super cool omkring det at modtage fuldebeskeder fra en person hun ellers ikke kendte, men det fik da fremkaldt et godt grin.

Alt er ikke skidt, men planerne som jeg havde lagt, for ting jeg ikke kunne kontrollere overhovedet skal lægges om. Jeg kan ikke bo på mit kollegie længere hvis ikke jeg studerer, hvorfor jeg har valgt at benytte chancen til at flytte hjem til Jylland. Om det bliver Skive eller Viborg vides endnu ikke, men det skal være et sted hvor Charlie må være også i hvert fald. Så skal jeg finde noget arbejde der måske kan forbedre CV'et til farmakonom uddannelsen og så tager jeg det derfra.

Lang indlæg med mange beslutninger, men sådan er det når man er væk længe og det har der tydeligvis været grund til, vil jeg sige. Men det ser ud til at alt bliver bedre herfra og lige så stille begynder at give mere mening. Men puhhhh!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar