torsdag den 15. februar 2018

Kvalitet og pris?

Kvaliteten hænger oftest sammen med prisen, hvorfor det nogle gange kan betale sig at bruge lidt ekstra penge frem for bare at købe det billigste, for helt ærligt så er det billigere på den lange bane.


Jeg er selv en stor forbruger af hjemmesider som eksempelvis wish og eBay hvor man kan købe blandt andet tøj, eksempelvis fra Kina. En top til 25 kroner? Gerne, men man får hvad man betaler for og ofte ligner det man bestiller, om det så er en top, en kjole eller et par bukser, slet ikke billedet på annoncen og kan det overhovedet bruges holder det næppe mere end en vask eller to. Så er det bedre at investere sine penge ordentligt i første omgang.

Når det kommer til kvalitet er Esprit et mærke jeg stoler på og sådan har det altid været. Det er et mærke man kender og har hørt om mange gange før, man har mærket kvaliteten og det er ikke noget man sådan lige glemmer. Jeg elsker mærket og jeg synes desuden de er virkeligt gode til at fremhæve specifikke items i hver kategori. Eksempelvis var sweateren fremhævet og jeg er helt vild med den og frynserne, desuden går den op til en XXL hvilket jeg ser som en gode. Kjolerne er begge skønne og der er mange fede bukser, men er medium rise forårets trend? Jeg er ikke så god til trends, men jeg er forholdsvist lavt, så det kan sikkert ikke ses alligevel.


Hvad jeg ikke tidligere har lagt mærke til er deres lingeri sektion. Hvad det imponerende er, er at det faktisk er billigere end ved kæder som Change - der selvom de er specialiseret i undertøj faktisk langt fra er mine favoritter. Jeg har BH'er derfra der er gået i stykker efter et halvt år, og til 400-550 kroner er det simpelthen bare ikke godt nok, så hvorfor ikke prøve et mærke som Esprit der konsekvent yder god kvalitet til pengene? Desværre er deres "store skålstørrelser" bare ikke helt nok til mit behov, der bedre kan beskrives som enorme, åbenbart, men ellers ville jeg prøve for der er virkeligt mange søde designs!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar