lørdag den 11. november 2017

Alt går ikke altid som planlagt.

Alt går ikke altid som planlagt, det tror jeg mange erfarer gennem livet og denne weekend blev så for alvor beviset på det for mit vedkommende. Planen for weekenden var simpel: Fredag skulle jeg i lab og derefter forbi en hjerte, lunge og allergi speciallæge, hvorefter resten af dagen skulle stå på afslapning. Lørdag skulle jeg være med til at gøre rent i fælleshuset og derefter nyde en gratis pizza som tak for hjælpen. Søndag skulle stå på lektier og møde med Rækværk - en forening på universitetet hvor jeg er i bestyrelsen - og derefter spisning med dem.

Det gik galt allerede fra fredag af, for jeg sov i ryk på maksimum 20 minutter gennem hele natten til fredag grundet voldsomme tandsmerter der var begyndt torsdag eftermiddag og så ellers bare taget til. Jeg prøvede alt for at dæmpe det, som at ligge is på, spise varm suppe og tage smertestillende, men lige lidt hjalp det. Da jeg ikke sov alligevel valgte jeg at tage ind til min tandlæge så snart de åbnede klokken 9 og håbe på en akut tid med mistanke om at der var betændelse i tandkødet ved min visdomstand. Heldigvis var der et afbud 9:30 ved tandlægen, så jeg kom super hurtigt til og efter et hurtigt kig og et røntgenbillede, kunne det bekræftes, at der var betændelse i tandkødet ved min visdomstand. Ikke nok med det, så var det fordi den var begyndt at vokse frem op over kødet og havde dannet et hulrum under hvor skidt kunne komme ind og danne betændelse. Jeg kunne ikke selv rense der og det kunne de heller ikke, så ganske kort tid efter havde jeg fået en masse bedøvelse og ventede i venteværelset mens de gjorde klar til operation, for det eneste der kunne gøres var altså at få tanden opereret ud.

Selve operationen var fin. Der var en del blod, men tanden kom ud og de fik syet det sammen. Jeg fik nogle stærke ibuprofen piller med som jeg må tage sammen med pamoler, men da bedøvelsen begyndte at aftage og det smertestillende ikke ville virke var jeg mildest talt ulykkelig. Jeg har en forholdsvist høj smertetærskel, men det gjorde så ondt at jeg gik grædende gennem gågaden og fandt en gyde hvor jeg kunne ringe til min mor - om man er 3 år eller 23 år, så er mor nogen gange det bedste. Jeg blev talt til ro og tog mod den næste læge i rækken så vibrationerne fra gangen ikke længere ville genere såret og gøre smerten værre. Efter aftalen kunne jeg komme hjem og slappe af, men lab blev det simpelthen ikke til.

Jeg har været med til rengøring i dag, for der var meget få tilmeldte og kunne simpelthen ikke nænne at melde fra, men aftalerne i morgen er blevet aflyst. Fik også pizza med hjem, som jeg gemmer det meste af til i morgen, for er på flydende kost hvorfor jeg lever af youghurt og skyr, men spiste lige et enkelt stykke, uden skorpe, for det duftede så godt!

Billedet fra i morges viser vist hævelsen ret godt. Der er hævet og rødt i området, men smerterne er på et overkommeligt niveau efter de smertestillende besluttede sig for at virke. Tager dem fast hver sjette time, for det er så ofte jeg må, og fra i morgen af skal jeg så begynde at mærke efter hvor meget jeg har brug for.


Det er virkeligt en hård omgang at skulle igennem og smerterne kommer meget pludseligt og eskalerer så bare. Jeg føler med alle der har fået fjernet en visdomstand, med eller uden betændelse, for føj altså! Håber aldrig at skulle igennem det igen, men har potentielt yderligere 3 styks så det er ikke sikkert det lykkes, men håber det gør jeg nu altså!

Til gengæld er jeg utroligt taknemlig for familie og veninder der har været der for mig. Havde en veninde der tilbød at købe skyr og youghurt for mig så jeg havde noget at spise og i stedet for blomster, gav min mor taxaen hjem. Bedring er på vej og der har ikke været tårer involveret siden i går!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar