mandag den 23. oktober 2017

I denne uge #24

Uge 42 er altid lidt speciel og det er konsekvent en dejlig uge, for selvom universitetet ikke ligefrem kører med efterårsferie, så er der skemafri hvilket betyder at man har en god mulighed for at tage hjem til familien og det er skønt. I denne uge har jeg:

Været en tur forbi Borgvold i Viborg. Der er utroligt smukt dernede og selve gåturen er også fantastisk, da vi altid tager den ene vej langs søen og ja, jeg skulle selvfølgelig også spille Pokémon GO, men sådan er der jo så meget!

Været jeg ude og shoppe lidt med holdningen 'ingen kvaler, far betaler' og det gjorde han også, men var så heldig at finde to Stranger Things funko pops til halv pris i Game Stop i Viborg og lige funko pops betaler jeg altså selv for, da det er min voldsomme obsession og ikke noget andre nødvendigvis behøver forstå eller involvere sig i, det er ligesom bare mit og jeg elsker det.

Været ude og spise på en kinesisk restaurant i Viborg i anledning af min søsters fødselsdag. Maden er rimeligt god, især til prisen og min søster kom blandt andet igennem tre tallerkener med sushi. Selvom de ikke var så fyldte som de kunne være er det stadig imponerende.

Fejret min søsters 19 års fødselsdag om fredagen, med gaver og alt hvad det inkluderer. Om efteråret er der en æbleplantage hvor det er tradition, at vi tager ud og plukker vores egne æbler og i år var heller ingen undtagelse. Ellers blev dagen tilbragt med gaver, god mad og spil.

Lavet en del forsøg med sukker, igen. Jeg har været utroligt frustreret da aftaler ikke er blevet overholdt og generelt er det ikke et samarbejde der er i orden, men jeg fik det gjort trods alt og derfor er jeg klar til møde igen i morgen med vejleder og samarbejdspartner.

Været så heldig at min mor lige skulle forbi den lille by hvor min tidligere roommate og bedste veninde bor, så selvom jeg ikke troede jeg ville kunne få set hende i denne omgang, fik jeg alligevel brugt et par timer ved hende hvilket var fantastisk. En del af tiden blev jeg dog shanghajet af hendes søn der også var meget begejstret over mit besøg og skulle vise mig samtlige spil på hans iPad og diverse videoer.

Brugt en del tid i bil, tog og bus som jeg plejer når jeg rejser hjem. Charlie var yderst utilfreds og jeg sad derfor ude i gangen det meste af rejsen, for at genere færrest muligt, men det gav mulighed til at lege med mit Pokémon GO plus jeg fik af min veninde. Hjem kom vi dog til sidst og så tøede han op igen og fortsatte med hans ulykker.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar