torsdag den 21. september 2017

Dove produkter.

Dem der har fundet mig på Instagram har måske set det opslag jeg lavede derinde tidligere i dag angående nogle produkter fra Dove. Produkterne var egentlig noget jeg 'vandt' i en give-away, men så fik jeg pludselig besked om bagefter at jeg skulle lave et opslag om produkterne for at få dem, så det her er sådan set reklame, i den forstand at produkterne er modtaget gratis.

MEN! Aftalen gjaldt kun Instagram og grunden til jeg vælger at nævne produkterne herinde er derfor udelukkende fordi jeg rent faktisk synes det fungerer og så har jeg et lille tip...

I Netto har de i denne uge Dove produkter til 25 kroner og der er mange slags at vælge imellem, inklusiv den creme på billedet og en noget større body wash med duft af granatæble. Shampoo og balsam er også at finde der og kender jeg Netto ret så plejer de at fastholde prisen indtil lageret er tømt.

Jeg har investeret i 2 x 750 ml body wash med granatæble. En hjem til mig selv og så har kæresten købt en i Sønderborg også som jeg kan have der og som han noget så fint sagde, så dufter den af mig. Jeg elsker granatæble og mine deodoranter er derfor med granatæble og flere andre produkter er også, så min duft er præget af det for det meste hvorfor det tilbud ikke lige kunne passere min næse.

Shampoo og balsam har jeg ærligt talt kun prøvet én gang, så det er jeg ikke ekspert i, men de fungerer fint ligesom så mange andre på markedet, men så er der cremen i den runde bøtte... I am in love! Da jeg havde prøvet den første gang slog jeg prisen op og den ligger til cirka 80 kroner hvilket ikke er slemt, men så er 25 kroner altså virkeligt også en god pris. Cremen er SÅ lækker! Den er virkeligt tyk i konsistensen, så der skal ikke ret meget til at dække større arealer og så er den bare helt perfekt til nybarberede ben og deslige sart hud. Det er hands down den bedste body creme jeg nogensinde har haft hvorfor jeg altså lige ville give tippet videre. Håber det kan bruges!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar