fredag den 30. juni 2017

Det der virkeligt betyder noget.

Den opmærksomme læser har muligvis bemærket en genganger i indlæggene med højdepunkterne fra den forgangne uge - denne genganger værende Sønderborg. Enten har jeg været i Sønderborg eller haft besøg fra Sønderborg. Denne fascination af Sønderborg er der en helt særlig grund til og den særlige grund hedder Tobias.

Datinglivet kan være en jungle og faktisk var jeg ved at give op for at holde en længere pause fordi jeg simpelthen havde haft nogle alt for dårlige oplevelser på det punkt, men så dukkede Tobias op, hvilket gjorde op for alt det lort jeg ellers havde været igennem.

Jeg kan rigtigt godt lide Sønderborg, for det er en utroligt smuk by og så er der så dejligt stille i forhold til Odense, dog larmer mågerne helt usandsynligt meget, men det er en anden form for støj end det fra byggeri og voldsom trafik og det kan jeg derfor noget bedre forholde mig til. Selvom jeg rigtigt godt kan lide Sønderborg, kan jeg dog ekstra godt lide Tobias og tiden med ham er alle togrejserne værd - uden tvivl. Det tager lidt over 2 timer med toget, men distancen føles absolut ikke som noget problem, så længe man planlægger sig ud af det og blandt andet benytter sig af de billige orange billetter ved DSB.

Vi har været sammen i cirka halvanden måned på nuværende tidspunkt, men tiden er gået usandsynligt hurtigt. Det er måske fordi vi ikke ses alt for ofte, men det gøres der op for med timelange samtaler i telefonen og så er vi i konstant kontakt på chatten på Facebook også. Timingen kunne måske være bedre, da vi fandt sammen lige op til eksamensperioden hvor vi begge havde ret travlt med hver vores, men samtidig var det måske ret perfekt i det man pludselig fik en masse ekstra støtte til at komme igennem det.

Så det var en god nyhed herfra. Han kender desuden til bloggen og har sagt god for billedet jeg bruger af ham og Charlie. Charlie ser ikke helt overbevist ud og ignorerer ham egentligt bare på billedet, men det meste af tiden synes han nu det er hyggeligt og så er der desuden to ekstra hænder til at nusse ham når Tobias er her og det er ikke så ringe endda!


5 kommentarer:

  1. Hvor er det bare fantastisk og dejligt at du ikke gav helt op...

    Håber du/i får en skøn weekend..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er jeg også helt utroligt glad for, men måske var det bare det der skulle til. Kærligheden kommer når man mindst venter det.

      I lige måde! <3

      Slet
    2. Ja det gør den virkelig og det er fantastisk.. <3

      Slet
  2. Sikke en dejlig historie, den gjorde mig varm om hjertet! Tillykke med kærligheden. <3

    Kh. Rebecca / Hjernestorm

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkeligt skønt at kunne dele sin historie. Tusind tak Rebecca! :)

      Kh. Maja // randomdanishcitizen

      Slet