fredag den 3. marts 2017

Telefon frustrationer.

I disse dage er jeg meget grumpy, for sådan bliver jeg når der ikke er noget som helst der gider virke. I dag er pæren i min lampe i stuen for eksempel også sprunget, men da jeg ikke orker at tage mig af det har jeg i stedet vedtaget at jeg godt kan klare mig 2,5 uge uden lys i stuen. Mine løsninger på ting er virkeligt heller ikke altid helt optimale.

Nå, men det var slet ikke det indlægget skulle handle om! Jeg har nemlig fået ny telefon og den korte version er, at det var fordi jeg var sur og det var jeg. Igen det der med mine løsninger der ikke er helt optimale, ikke? Jeg har skrevet om SquareTrade før som min telefon er forsikret ved gennem Telenor og aldrig i mit liv har jeg haft med noget så komplet ubrugeligt at gøre, for det er virkeligt det pæneste jeg har at sige om det. Jeg ødelagde skærmen på min telefon tilbage i oktober hvor jeg spildte flere dage på at blive fejlinformeret omkring levering af erstatningstelefon og ombytning og det var psyko frustrerende, men det var kun halvt SquareTrades skyld og halvt UPS. Det der så skete var at de fik min telefon og jeg fik en ny med samme antal GB og alt det som de havde repareret for en anden, men den begyndte hurtigt at slukke på random tidspunkter og til sidst stoppede den også konstant med at lade i tide og utide hvilket er super uholdbart. Så jeg afleverede noget der fungerede på nær en skærm der var i stykker og fik noget der ikke virkede tilbage. Heldigvis dækker garantien 2 år så den måtte ind igen. Denne gang med DHL. Men kan man få en låne telefon? Nope. Så jeg skulle være uden telefon mens de reparerede den, men til gengæld ville det 'kun' tage 2-3 hverdage - det er også meget når den afhentes en torsdag. Jeg kunne ikke undvære en telefon og har derfor købt en ny, en iPhone 6s som jeg godt nok er super glad for, men helt ærligt så burde det jo ikke gå så vidt. Jeg blev desuden ringet op af dem (imponerende nok når de har min telefon at de bare ringer) og informeret om at de altså ikke havde delene på lager alligevel, så det ville lige tage en uge ekstra. Så var det jeg var ekstra glad for at have købt en ny for halvanden uge uden telefon? Nej tak...

Så ja. Jeg har fået ny telefon og er ualmindeligt frustreret over SquareTrade der ikke kan bruges til noget som helst og så snart min telefon kommer tilbage ser jeg om ikke jeg kan opsige forsikringen på telefonen. Nu har jeg jo en anden og det er simpelthen ikke de 89 kroner i måneden værd..

Så fik jeg lige lukket nogle frustrationer ud!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar