fredag den 3. februar 2017

Jeg skal flytte!

Jeg ved ikke hvor meget jeg har givet udtryk for det herinde, men jeg er dybt ulykkelig der hvor jeg bor nu og det er simpelthen ikke til at holde ud. I går fik jeg så tilbudt min drømmebolig og da jeg var nummer 1 i køen takkede jeg ja med det samme og har således fået ny lejlighed per 15/3!

Der er mange problemer med denne lejlighed, de fleste kunne jeg nok leve med, men nu bliver det bare godt at komme væk. Den er lille og ligger langt væk, men det kan jeg håndtere og kunne sikkert håndtere i længere tid, men hvad jeg ikke kan håndtere er naboen der ikke mener man behøver tage hensyn til andre mennesker, men derimod sagtens må svine dem til og opføre sig truende og være ualmindeligt konfliktsøgende i sin adfærd. Det fik fremprovokeret et angstanfald så sent som i mandags og jeg kan næsten ikke vente med at komme væk. Jeg glæder mig helt vildt!

Bare lidt gode nyheder herfra, for her er fortsat lidt stille, men det må vi se om ændrer sig, nu skal jeg jo til at flytte også!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar