fredag den 27. januar 2017

Når man knap nok ved det er fredag..

Puhh, i dag er en god dag! På trods af jeg er gået ned med feber og dermed har gang i en rimeligt omgang af selvmedlidenhed, så er det en god dag. Og hvorfor? EKSAMENSPERIODEN ER OVRE!

I eksamensperioden går man i den her konstante rus og alt andet end eksamenslæsningen kører fuldstændig på autopilot og man lider af det vi vælger at kalde eksamenshjerne. Man ved aldrig helt hvilken dag det er, så datoerne i bunden af computerskærmen hjælper en til at huske at komme til eksamen på den rigtige dag også. Jeg snakkede med mine veninder om eksamensperioden også og de mærkelige ting man gør. Eksempelvis er det ikke unaturligt at børste tænder et par gange fordi man ikke kan huske om man vitterligt har gjort det og det der med at skulle prøve at huske hvornår man sidst var i bad... Det er svært!

Det værste for mig har været at jeg ikke har kunnet huske om jeg har taget min medicin eller ej, det er nemlig ret irriterende, men hurra for alarmer! Der ud over kan jeg konsekvent ikke huske om jeg har taget deodorant på eller ej, men det kan man da så lugte sig frem til.

Jeg afleverede afsluttende opgave i ét fag i slutningen af November og så havde jeg yderligere 6 eksamener her i Januar. Den ene blev til en sygeeksamen i stedet og så er der desuden en reeksamen som jeg kender til indtil videre. Jeg er kommet igennem 3 af eksamenerne fra Januar, opgaven fra November kom tilbage med pæne karakterer og så mangler der sjovt nok svar fra den skriftlige eksamen i dag, så det tager nok cirka 3 uger før der er svar. Reeksamenerne ligger sent i år hvilket både er en fordel fordi man har længere tid til at læse op, men en ulempe fordi man jo gerne vil igennem hurtigst muligt. Jeg udnytter dog chancen til at få lidt ro på og indtil andet er bevist, så håber og tror jeg på der ikke kommer flere negative overraskelser i form af flere reeksamener.

Nu har jeg endelig lidt fri og det er jeg super glad for, selvom dagen i morgen først og fremmest skal bruges på at komme til bunds i den imponerende mængde af vasketøj jeg har fået samlet sammen. Jeg løber altså også snart tør for nogle essentielle ting som bukser og undertøj, så nu er det altså snart at det skal være! Jeg håber I har det godt derude og til dem der har kæmpet med eksamener håber jeg, at det er gået rigtigt godt for jer. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar