onsdag den 25. januar 2017

Kan vi ikke bare sætte livet på pause?

Jeg så på et tidspunkt et af de mange metalskilte med teksten "Sundays should come with a pause button" og det er på en eller anden måde passende. Livet burde have en tilhørende fjernbetjening så man kunne trykke 'pause' fra tid til anden og nogle gange ville jeg virkeligt også gerne kunne spole tilbage. Tilbage til simplere tider.

Jeg ville gerne jeg kunne sætte livet på pause lige nu. Bare et par dage, men er der noget man bare ikke kan i eksamensperioden så er det bare at trække sig tilbage og holde en pause når tingene bliver for meget, men det er selvfølgelig også der de fleste har absolut mest brug for det.

Men hvorfor mangler jeg så den pause? Det er egentligt simpelt. Jeg har fået knust mit hjerte, i hvert fald er der blevet trampet godt og grundigt på det. Jeg er såret, jeg er ked af det, men mest af alt er jeg vred. Ikke bare lidt vred, men pisse fucking vred - undskyld mit sprog. Jeg er ved at lære at det også er en af de følelser man gerne må anerkende og lige nu har jeg brug for at være vred. Mest af alt mangler jeg en boksebold, jeg har lyst til at skrige i vildens sky og give en vis person et knæ i skridtet - så kunne jeg ligesom ramme ham hvor det gør mest ondt, præcis som han gjorde ved mig.

Jeg vil ikke komme videre ind i situationen med en masse detaljer, også fordi jeg faktisk er lidt pinligt berørt, for hvordan kunne jeg være så naiv? Jeg vil så gerne tro på det bedste i folk, men der er bare personer der gør det fucking svært for en. Jeg gider ikke svine ham til offentligt, for han har fået en lille forsmag på hvordan jeg egentlig har det med ham og det han har gjort ved mig, men han skal ikke få lov at ødelægge mig, ikke mere. Jeg synes han er verdens største idiot. Han har løjet, holdt mig for nar og jeg tror det er lige før jeg decideret hader ham. Ved ikke om det er en sund følelse, men det hælder jeg faktisk mest af alt til at det er. Det er sundt at anerkende følelserne, positive eller negative og den her må så siges at være negativ.

Men hold nu kæft hvor ville jeg gerne bare kunne sætte livet på pause. Bruge et par dage i sengen med at se TV og gå i det jeg kalder burrito-mode, men det er ikke muligt, så må komme ud med følelserne på en anden måde og det gør jeg så her. Jeg er mest af alt vred, men samtidig anerkender jeg at jeg har behov for at være ked af det også, så burrito-mode er udsat til weekenden.

Jeg har besluttet mig for at være mere åben på bloggen overfor alle aspekter af mit liv, så I kan regne med nogle ret personlige indlæg fremover også. Bloggen har altid været mit frirum, men det kan det også selvom jeg snakker om de mere alvorlige ting, for så kan jeg få det ud på en sund måde. Håber I er klar på det, for det er jeg!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar