tirsdag den 13. december 2016

Trusler mod SDU - Når folk bare IKKE er sjove.

Det der med at der findes folk der vil andre det ondt er noget der til hverdag virker meget fjernt. Det er noget der sker i andre lande eller andre byer, i hvert fald ikke der hvor man selv befinder sig, hvorfor det kan virke utroligt voldsomt når truslerne kommer tæt på.

Mandag morgen var jeg ude af døren da en af mine veninder skrev i en fælles samtale på Facebook om vi havde hørt om truslerne rettet mod SDU's ansatte og studerende? Det havde jeg ikke, men allerede der får man en klump i halsen, for hvor bange skal man i virkeligheden være? Jeg var intetanende på vej mod universitetet og det er simpelthen ikke rart.

Truserne mod de ansatte og studerende var blevet postet på Jodel hvor folk blev rådet til at holde sig væk fra universitetet af en person der tilsyneladende havde til sinde at skulle have et våben med mandag og lave en såkaldt 'school shooting'. Endnu et af de fænomener der virker så helt igennem fjernt fra hvad vi kender - det sker jo kun i USA, ikke?

Det skete så heller ikke her alligevel, det var som nogle troede en sygt dårlig joke og det var det virkeligt. Hvordan i alverden kan man tro, at det er sjovt?! Politiet valgte at tage truslen seriøst med ekstra patruljering og der blev ligeledes skrevet rundt til de studerende, på trods af truslen ikke blev opfattet som værende helt seriøs hvorfor vi ikke skulle være bange og frygte at blive skudt, men stadig, ikke? Der var folk der vitterligt ikke turde komme ud på universitetet og deltage i undervisningen og det er jo sygt at man kan finde på at skræmme folk på den måde, joke eller ej - det er ikke sjovt på nogen måde.

Helt uden konsekvenser er det heller ikke, for Fyens.dk har skrevet følgende artikel her dagen efter. Personen bag truslerne har været anholdt og får som minimum en bøde, hvilket jeg bestemt synes er fair. En syg humor der tog det lidt for langt, der er simpelthen grænser for hvad man kan/skal gøre for at få upvotes eller likes...

Billedresultat for sdu odense

Ingen kommentarer:

Send en kommentar