torsdag den 8. december 2016

Ebay på det seneste #5

Jeg synes virkeligt ikke jeg køber ret meget på eBay, men det handler nok om, at jeg tidligere har købt helt åndssvagt meget derinde hvorfor jeg nu er kommet ned på en sund/almindelig mængde i stedet for. Det vides ikke helt, men det er min umiddelbare teori og så er det bare for mig det føles som ekstremt lidt, men lidt småting er der trods alt også kommet hjem som jeg ikke nødvendigvis viser frem. Der kom et boost af eBay pakker da jeg købte til min søsters pakkekalender, men det er ligesom stilnet af igen!

I mit tidligere indlæg om julefrokost skrev jeg at jeg havde haft min rockabilly kjole på fra eBay og det er altså den første man kan se på nedenstående collage, hvor jeg har den i farven 'light blue' og jeg er vild med den! Den er simpelthen så fin, især til den utroligt overkommelige pris. Jeg var så heldig den ikke blev snupset i tolden også. Nu har jeg anskaffet mig et par rockabilly kjoler, denne og en fra Lady V London med katte og så følte jeg et petticoat var på sin plads at anskaffe også, men da jeg ikke bruger det videre meget tyede jeg igen til eBay for at finde et til en overkommelig pris!

Generelt set har jeg på nedenstående collage bestilt alt andet end katteheadsettet. For mangler jeg virkeligt et katteheadset? Nej, men det er nu altså sjovt så den er fortsat på min watch liste.

Brevpapir, petticoat samt metallic markers er endnu ikke modtaget, men resten har levet op til forventningerne, bortset fra mobilholderen til cyklen (som ellers er ret så genial) da mobillommen hopper af ved det mindste bump hvorfor jeg har brugt gaffatape til at klistre den fast til holderen - der er ikke det gaffa ikke kan løse!

#1: her - #2: her - #3: her - #4: her - #5: her - #6: her - #7: her - #8: her 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar