tirsdag den 8. november 2016

Online shopping lately!

Det kan vist ikke komme som en overraskelse for nogen, at jeg shopper en del online. Måske shopper jeg også for meget online, men i det mindste ved jeg godt at det kunne blive et problem i længden, men indtil videre holder jeg altså fast i at jeg har styr på det og hvem er ikke en smule afhængig af shopping altså? Det varierer jo bare hvad man køber og hvor man køber det.
Jeg stødte på ovenstående på Facebook og synes egentligt bare det var spot on altså og hvis man så bestiller ting over eBay fra Kina af er man dækket ind meget længere tid ad gangen! Dette indlæg kommer med vilje ikke til at fokusere på eBay, det kommer senere hen, for jeg kan nemlig også købe andre steder, åbenbart. ;)

Et af mine køb er ovenstående kjole. Den var ikke ligefrem billig, men det var bare kærlighed ved første blik da jeg så den ved Alexia Dahl og så måtte jeg på jagt ved Lady V London. Jeg er helt vild med 50'er/Rockabilly stilen hvilket er noget Alexia mildest talt bare har kørende for sig. Jeg købte kjolen på Lady V Londons egen hjemmeside hvor den næsten er udsolgt og betalte 465 kroner inklusiv forsendelse. Det er mere end jeg normalt vil bruge på et enkelt stykke tøj, men har et crazy cat lady image der skal holdes ved lige og så er den bare SÅ fin og stoffet er fantastisk behageligt også! Jeg er virkeligt glad for mit køb. Der stod den ville komme indenfor 7-9 hverdage og den kom efter 2, så det er også et kæmpe plus!



Apropos plus... Så er alt det ovenstående + lidt ekstra købt gennem luxplus. Det er forresten på ingen måde sponsoreret da jeg selv har betalt for medlemsskabet og så videre, men det er nu et meget fedt koncept! Jeg har placeret adskillige ordrer, men kun to har været ting til mig selv. Selve konceptet er egentligt meget simpelt: Man betaler 89.- per 30 dages medlemsskab og så får man adgang til alle disse billige produkter der desuden er med gratis forsendelse. Man kan også få de første 30 dage gratis som nyt medlem, måske god viden her op til jul! Dog er der begrænsninger på, så man kan ikke bare købe adskillige produkter til en underpris, ikke af den samme slags altså, så hvis man køber flere af den samme ting stiger prisen lidt.

Jeg har som sagt købt ovenstående og nogle ekstra ting såsom plaster eksempelvis, fordi jeg jo lige så godt kunne nu jeg var derinde. Jeg har gemt flere billeder af en wet brush jeg har købt, men picasa pure nægter at billedet findes på min computer, så den er altså ikke på collagen, men den er mildest talt genial og jeg skal ikke tilbage til hårbørster fra Tiger i hvert fald.

Jeg har ikke afprøvet hårsprayen eller moussen, men det glæder jeg mig til! resten er afprøvet. Detox plastrene gør noget i hvert fald, men hvad ved jeg ikke helt og ved ikke helt om jeg stoler på mekanismen bag, jeg kan i hvert fald ikke mærke en forskel, men til 29 kroner synes jeg det var et forsøg værd. Den der body mist med vandmelon duft? Den dufter ikke synderligt fantastisk, så jeg er glad for jeg ikke gav 210 som skulle være den vejledende pris. Resten fungerer ellers fint! Blackhead cleanseren lugter ikke ret godt og er simpelthen sart på det punkt, men ellers virker den til at fungere helt fint. Mascaraen er mildest talt fantastisk og jeg overvejer at bestille en ekstra hjem, derudover har jeg længe gerne villet have en elektrisk tandbørste (ens ønsker bliver kedelige når man flytter hjemmefra) og der er Oral-B tydeligvis go to mærket og den virker også som den skal!

Det var et laaangt indlæg, men håber nogle holdt ved hele vejen igennem. Begrænselsens kunst er desværre ikke ligefrem min specialitet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar