lørdag den 1. oktober 2016

Update på livet!

Klokken er 4:34 og jeg har endnu ikke sovet og hvorfor ikke? Sygdommen har endnu engang fået sit tag i min stakkels og nærmest forsvarsløse krop. Men derfor tænkte jeg at jeg kunne give en lille update herinde nu hvor søvnen undgår mig på denne måde, desuden er alle dem jeg gerne ville have fat i gået i sen, sååå...

Nå, men hvad sker der så i mit liv? Der sker tydeligvis ikke ret meget på bloggen jo, men bare rolig for jeg har planer! Hvis der er noget nogenlunde lys her lørdag eller søndag vil jeg lave en film med min Funko Pop collection som er rimeligt massiv efterhånden og så skal jeg lege at jeg har styr på hvad jeg laver når der skal redigeres film. Det skal da nok gå godt! Måske..

Ellers går tiden med noget så kedeligt som uni. Flere dage kommer jeg hjem og er så død, at jeg primært lever af færdigretter fordi jeg ikke orker at lave mad og så er det ellers fjernsyn til jeg falder i søvn. Det er ikke videre interessant, men det er uni livet. Og så spiller jeg fortsat en del Pokémon. Jeg er faktisk lidt halv pro til det Pokémon hejs der.

Og så.. Ja, jeg kæmper! En hård kamp pt. Der sker alt for meget, her de seneste 9 måneder føler jeg bare jeg får det ene slag efter det andet fordi verden skal se hvad der skal til før jeg knækker fuldstændigt måske? Jeg er ikke ligefrem tilfreds, men nægter at gå helt ned med flaget. Jeg får hjælp, jeg gør mit bedste også for at gøre ting jeg har lyst til. Kor blev ikke til noget, for var ved to forskellige kor og det var bare ikke lige det altså. Jeg har købt en ukulele fordi mine fingre er for små til ordentligt at kunne spille guitar, men jeg kan for the life of me ikke stemme den. Så graveres der på glas og vil snart vise nogle kreationer frem også da hele lørdagen er dedikeret til kreative projekter med pigerne.

Jeg får forhåbentlig lov til at lege rundviser for 'studerende for en dag' på farmaci snart hvilket jeg gerne vil da helbreddet ikke var til at blive tutor i semesteret, så det er godt at starte op i små doser! Jeg elsker mit studie - det gør jeg virkeligt, men det kan også trække tænder ud til tider og gu fanden er det svært, men jeg er stolt. Stolt over jeg overhovedet kom igennem et fag i sidste semester og stolt over at være tilbage med lidt nederlag pt.

Der foregår mange spændende ting lige nu, de der små ting der er med til at holde mig oppe og nogle gange skal man ikke udfordre skæbnen for meget, men bliver det til noget får I selvfølgelig en lille update, men ligemeget hvad der sker vil jeg prøve at lade være med at blive SÅ stille for igen, jeg vil gerne gøre de ting jeg har lyst til, det jeg kan lide og bloggen ligger altså under kategorien.

SÅ! Jeg håber at komme tilbage stille og roligt og forslag til indlæg, eventuelle spørgsmål I gerne vil have besvaret modtages med kyshånd i kommentarfeltet eller på mailen: majaholm94@gmail.com




Ingen kommentarer:

Send en kommentar