fredag den 28. oktober 2016

Når deadlines igen bliver hverdag.

Hverdagen har for alvor taget over, for selv da der var efterårsferie var det jo ikke ferie, men blot skemafri ifølge forelæserne. Rend mig et vist sted altså, jeg holdt så meget fri som overhovedet muligt! ;)

Nå, men hverdagen har altså taget over. Det betyder der er ting man skal hele tiden. Man skal være på universitetet cirka 5 dage om ugen og der ud over har man en masse deadlines der skal overholdes og er jeg god til det? Ikke rigtigt. Ikke god til at begynde i god tid i hvert fald!

Med henblik på denne uges deadlines har der været lidt kaos. For det første var der en dræber aflevering til tirsdag ved middagstid, en rapport til middag i dag samt en afsluttende gave til mit valgfag med deadline her ved midnat.

Jeg har gjort mit bedste med det hele og afleveringen fra helvede fra i tirsdags af er da heldigvis også godkendt. Rapporterne får vi først svar på om laaang tid og den afsluttende opgave skal gennem 'peer-review' af en medstuderende først og derefter en forelæser for til sidst at blive afleveret endeligt til en forelæser. Jeg fik lavet noget jeg var stolt af. Synes det var velformuleret, kort og konkret, indtil... Jeg fandt ud af jeg manglede over 500 ord for at have det minimale antal ord for opgaven og efterfølgende for diverse rettelser og tilføjelser er jeg bare ikke helt lige så tilfreds, men kryds fingre for mig, ikke? I det mindste var det et emne der interesserede mig og noget jeg i den grad brænder for, hvilket er et godt udgangspunkt!

Men hverdagen har taget over hvorfor jeg også er stille, for hvem gider høre om de daglige cykelture til universitetet, ugentlige afleveringer og sådan noget på fast basis? Ikke mig i hvert fald. Jeg gennemlever det selv og det er straf nok, men når der sker noget spændende vil I selvfølgelig blive holdt underrettet ;)

Billedresultat for yes yes i know some of these words

1 kommentar:

  1. Håber din hverdag er gode alligevel, selv om det jo ind imellem bliver lidt kedeligt. Kender det alt for godt, men sådan er det nok for de fleste.

    Håber din uge er startet godt og bliver fantastisk..

    Knus Jeanette <3 - http://www.jeasblanketanker.dk/

    SvarSlet