søndag den 11. september 2016

Små fund.

En shoppetur behøver ikke nødvendigvis være en lang shoppetur ned gennem gågaden hvor man går ind og ud af nærmest alle butikkerne i håb om at finde lige præcis det man mangler - Nogle gange dukker det bare op når man egentlig ikke leder.

Jeg bor nær fem supermarkeder, hvor af et af dem er Netto. Jeg har generelt blandede følelser omkring Netto. Jeg føler altid at der er rodet, men har man tiden til at kigge det hele igennem kan man tit gøre sig nogle gode fund, for de har virkeligt nogle anderledes ting.

Jeg går ikke vildt meget op i indretning overhovedet, men det er meget vigtigt for mig at skaffe ting jeg kan lide til indretningen der er med til at gøre det mit. I sidste uge havde de vaser og kopper med blåt mønster. Jeg overvejede vasen, men det er ikke ligefrem fordi folk står i kø for at give mig blomster og det er heller ikke en luksus jeg forkæler mig selv med så der hoppede jeg over. I denne uge var det tandkrus og sæbedispensere der stod på spil og et decideret tandkrus var bedre end en kaffekop nåede jeg frem til. Billedet fandt jeg til kun 15 kroner og synes simpelthen det er så fedt!

Bøgerne virkede som en god idé til 59 kroner. Er det bras og hjælper det slet ikke, så er det sådan det er. Der var også en der hed 'slip angsten' og lige i situationen kunne jeg godt have brugt en side tildelt emnet 'hvordan du køber selvhjælpsbøger uden at føle dig som en komplet taber'. For følte jeg mig som en taber der? Lidt. Men hvis nu det rent faktisk hjælper er det en forhindring jeg kan være glad for at være kommet over!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar