mandag den 1. august 2016

Throwback - Juli 2015.

Nu er juli slut og vi har taget hul på august. Juli har været en lidt sløv måned på bloggen, men det var faktisk ikke tilfældet sidste år, i hvert fald var der noget mere tryk på og her vil jeg så komme med nogle af højdepunkterne!


I juli sidste år var jeg blandt andet på date med min søster og se Ant-Man i biografen i Skive. Vi har netop genset den og den er bestemt ikke dårligere anden gang!


Jeg lavede et par DIY's hvor ovenstående bogstavs halskæde var en af dem. Jeg har den stadig og bruger den fortsat, jeg var lidt heldig med at det faktisk ikke var en af de ting fra Glitter der bare mistede farve med det samme.


Byggede vi et hønsehus for at det ikke skal være løgn. Huset er bygget, men det er ikke taget i brug endnu, det kræver også at der skal sættes net over og vi er sådan en 'en ting ad gangen'-familie og det er derfor ikke lige gjort endnu, til gengæld er der en del google søgere der er blevet ledt hen til min blog til dette indlæg og det er da lidt sjovt at tænke på.


Var Charlie ham selv. Det vil sige han var ret nuttet, men også lidt af en røv og det beskriver ham stadig ret godt. Han har eksempelvis genfundet sækkestolen der ses ovenfor og markeret den som hans territorie - Ja, han har pisset på den. Han er lidt af en røv, men hold kæft hvor kan han også være skøn!


Jeg fik min første Funko Pop hvilket ikke var videre smart, for det har da taget lidt overhånd og jeg har et godt stykke over 100 på nuværende tidspunkt.


Der var faktisk plads til 3 DIY's hvor den anden var inspireret af All Time Low og deres koncert som jeg gik fra med et plekter. Kunstværket hænger stadig derhjemme og jeg mildest talt elsker det, det er et fantastisk minde at have hængende!


Holdt jeg også sommerferie med diverse aktiviteter. Kattegatcenteret var uden tvivl fantastisk og jeg elsker at være sådanne steder, og deres lille lidt alternative 'petting zoo' var bestemt også et hit.


Fortalte jeg lidt om min barndom, nærmere bestemt sygdomsspektret heraf. Sygdom fylder rigtigt meget i mit liv desværre, men forhåbentlig hjælper handicaptillægget og diverse behandlinger så jeg en dag kan blive bare nogenlunde rask. Det ville faktisk være en sejr for mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar