fredag den 12. august 2016

Review: Suicide Squad!

Er man vild med superhelte er man oftest også ret vild med skurkene. Uden skurkene ville der ikke være behov for heltene så de er uden tvivl uundværlige for historierne, men når skurkene skal agere good guys? Det er da noget man skal se!

Jeg var ude at se filmen igår. Jeg så den i 2D da jeg får det virkeligt skidt af at se film i 3D - Jeg føler mig nærmest køresyg på trods af jeg ikke længere bliver køresyg så derfor valgte jeg 2D frem for 3D.

Der er så mange der har glædet sig til denne film - det er blevet blæst helt op og det kan godt være svært at leve op til. Jeg synes det er en god film med god underholdningsværdi, men forstår bestemt godt hvor kritikerne rent faktisk kommer fra, for den har fået høvl og jeg kan godt se hvorfor selvom den har nogle gode kvaliteter.

Underholdningsværdien er der uden tvivl og jeg elsker mildest talt Harley Quinn - Hun er simpelthen det bedste ved filmen. Introen synes jeg dog er langtrukken, mens selve handlingen er ret kaotisk og ustruktureret, men man får nogle grin ud af den og det er bestemt ikke fordi det er en film jeg ikke ville have set hvis jeg vidste hvordan den var for den er sjov, men det er ikke helt nok til en fem-stjerners meddelelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar