lørdag den 18. juni 2016

Lidt kaos - Tak Charlie?

Igår blev pludselig forvandlet til en ret kaotisk dag. Jeg havde haft det skidt fra morgenen af og derfor meldt mig syg til arbejde inden jeg tog afsted til flyttesyn, jeg fik det bedre senere hen, men det er jo svært at vide og når deadline for sygemelding er klokken 10 så er det jo bare sådan det er.

Flyttesynet gik fint, men der skulle plettes med maling og da det overskydende maling stod ved mig skulle det hentes her og da det gjorde det stod jeg ude på terrassen med Charlie for lige at vinke farvel, men så var det så at Charlie gik i panik. Det er bestemt ikke kun Charlies skyld, men også min. Når en kat går i panik sætter flugtinstinktet ind og så tænker de ikke på andet end at komme væk og i sikkerhed. Det betød så at jeg blev kradset, ikke bare en smule, men meget og flere steder var det altså så dybt man kunne se kød, men det var selvfølgelig måske også fordi det var mine bryster han fik fat i. Huden er bare blød der og aaaav.

Den ene ridse var på cirka 10 cm, en anden på over 5 cm der var dybere og så en dyb ridse på halsen på under 5 cm.

Der gik et stykke tid før jeg skænkede det en tanke, måske burde man ringe til lægevagten for at høre om en stivkrampevaccination var nødvendig? Det var min bror der foreslog det og da jeg ringede var de da heller ikke i tvivl om at jeg skulle ind og fik en tid lidt under en time senere hvilket jeg kun lige præcis kunne nå da jeg allerede sad i en bus fordi jeg skulle ind og møde kærestens forældre der tilfældigvis var i Odense, det bød så på en omvej.

Det blev til en stivkrampevaccination og yderligere en uges penicillin kur og grundet forsinkelse af kærestens forældre grundet kaos på motorvejen var der pludselig lidt ekstra tid at gøre godt med så jeg kom til at shoppe lidt 'det er synd for mig' ting, som nok bliver vist frem en af de kommende dage når der er lidt mere styr på lejligheden så jeg rent faktisk kan tage billeder uden alt for meget kaos i baggrunden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar