søndag den 15. maj 2016

Loppemarked Sæsonen Skudt I Gang!

Sæsonen for loppemarkeder er for alvor skudt i gang og jeg har nu været afsted som sælger, men også køber. Sidste søndag var der loppemarked i Dronningensgade i Odense C hvor jeg solgte. Det eneste jeg købte var den lyserøde computertaske der kan ses nede på billedet og det var af min veninde. Jeg faldt lidt for den da hun tog den med til boden, så den nåede ikke at blive sat til salg. Sølle 30 kroner ville jeg klart gerne give, selv hvis jeg nu ender op med ikke at få den brugt. Mit mindset var simpelthen ikke sat til at købe og orkede ikke at slæbe ekstra med hjem heller.

Salget gik ikke helt som jeg havde håbet, men fik da solgt noget og også enkelte store ting så det hele kom ikke med hjem heller. 680 kroner fik jeg solgt for og til sammen med mine veninder solgte vi for over 1500 kroner, det er bestemt også en slags penge selvom det gik lidt langsomt, desuden er der noget til loppemarkeder der hedder 'nuttethedsfaktoren', for er man en sød lille pige eller dreng der ikke helt har penge nok kan vi godt give os en hel del.

Resten af købene er gjort i dag på loppeforum i Odense. Det er ikke et helt normalt loppemarked, for det er nogle der sælger på vegne af diverse kræmmere der har stilt boderne op og så betaler man 200 i ugen og 15 % i kommission per solgt ting og så sælger de det for en. Der er faste priser på alt og en stregkode så systemet registrerer hvilken bod tingene kommer fra. Ville ønske man kunne prutte om priserne, men udvalget er stort og synes det er super fedt og skal helt sikkert afsted igen da der jo nok kommer nye ting hele tiden!

Jagten på de forsvundne flunker bragte mig tilbage til barndommen og det samme gjorde brevpapirs sættet med æslet. Der er kuglepen, kort, brevpapir og en lille notesblok samt nogle klistermærker. Det er perfekt! Skiltet er fantastisk og synes det lille hus hvor man kan efterlade en seddel hvis man ikke er hjemme er ret så fin. I alt er der for 103 kroner på billedet!


Nedenfor ses billeder af vores ret så store bod. Vi skulle være tre boder foran nummer 12, men vi var de eneste der mødte op så det ud til, så vi havde virkeligt masser af plads og der var fortsat et stort mellemrum!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar