fredag den 27. maj 2016

10 Ting Jeg Hader At Bruge Penge På!

Dette indlæg er uden tvivl inspireret af andre bloggere, det skal der ingen tvivl være om, men jeg synes den slags indlæg er underholdende at læse selv hvorfor jeg også har valgt at lave min egen version, så her kommer det!

  1. Offentlig transport - Jeg vil super gerne skåne miljøet og tager da gerne bus eller tog frem for at få lift (eftersom jeg ikke har kørekort eller bil), men jeg synes bare også de overdriver priserne til tider, især DSB er da forfærdelige.
  2. Forsikringer - det er praktisk og dermed super irriterende, men kan da bestemt heller ikke undvære at have dem selvom uheldet endnu ikke har været ude.
  3. Kattegrus. Katten skal jo vitterligt bare skide og tisse i det og det bliver ikke ligefrem udnyttet til fulde, men hellere det end at have det rundt omkring uden tvivl.
  4. Toiletpapir - det er ligesom menneskers toiletpapir, det er ikke noget vi kan undvære og det sætter butikkerne også deres priser efter, ja jeg er så også stædig og vil ikke have det kradsende 1-lags papir, men helt ærligt, det er ikke godt.
  5. Told. Det sker heldigvis ikke ret ofte eftersom jeg primært køber for under 80 eller indenfor EU og ellers bliver jeg bare ikke nuppet i tolden. Igen er det lidt ligesom det første, vil da gerne betale told, men de 160 kroner fra Post Danmark gør det bare åndssvagt dyrt ligemeget hvad.
  6. Porto. Selvfølgelig skal det koste noget at sende ting, men det burde bare ikke stige SÅ voldsomt år efter år.
  7. Medlemsskaber rundt på nettet, primært fordi jeg har en tendens til at glemme at afmelde dem igen og så betaler jeg selvom behovet ikke længere er der. Ufedt.
  8. Rengøringsmidler. De dyre er bare bedre og sådan er det.
  9. Skrabere og barberskum til ben osv. Hvorfor skal kvinders være så meget dyrere?
  10. Bind og tamponer. Igen, det er ikke noget vi som kvinder lige har valgt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar