mandag den 11. april 2016

Mit Liv Er Ikke Et Glansbillede.

Forleden dag bagte jeg nedenstående skønne muffins til at tage med hen til pigerne til kreativ dag og overvejede at poste billedet herinde, men så tænkte jeg på adskillige indlæg jeg har læst om hvordan man tager indbydende og interessevækkende billeder. Jeg burde tage en muffin frem, stille den på en tallerken, ligge en ske ved siden af og tage et billede oppefra for at undgå de skæve vinkler - en fint foldet serviet eller noget ville uden tvivl gøre det helt perfekt. Det burde jeg sikkert, men på det tidspunkt rakte mit overskud bare ikke længere.


Det der åbenbart tiltrækker folk og deres opmærksomhed er glansbilleder. Det er vel ikke noget nyt at det vi gerne vil se og desuden også vise frem er den pæne facade og ikke det kaos der ligger bagved?

Mit liv er ikke noget glansbillede, faktisk langtfra. Den pæne facade er nærmest ikke eksisterende på nuværende tidspunkt, hvilket måske er lidt trist, men hvis jeg kan leve med det så kan andre vel også.

Så nu viser jeg mine muffins frem. De flød ud over formene. De vises frem på en bageplade jeg simpelthen bare IKKE kan få ren ligemeget hvor meget jeg prøver. Det er ikke pænt, det er ikke ordentligt, men det er mig. Overskuddet var der til at bage nogle utroligt velsmagende muffins og så var der ikke mere. Leder man efter et glansbillede, noget pænt at kigge på, så er denne blog nok ikke lige det. Især ikke for tiden. Desuden vil jeg altid sige de skæve sider er det der gør mig til mig og bloggen til min egen, så hvis det ikke passer ind er det jo ærgerligt. Det er den jeg er.

7 kommentarer:

  1. Jeg synes man skal smide de billeder op på sin blog, som man er glade for, og selv kan lide. Jeg tager heller ikke altid glansbilleder, jeg elsker lyse billeder, der er af god kvalitet, men hvis der lige ryger et mobil billede på bloggen, så er det jo bare med til at vise hvem jeg virkelig er. Dit billede ser godt ud, og jeg bliver helt kage sulten! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er så dårlig til det der med, at skabe en harmonisk baggrund og sådan.
      Jeg. Dur. Ikke. Til. Det.
      Jeg er dog glad for billeder af god kvalitet hvorfor jeg ofte bruger mit kamera. Men alt kan ikke være perfekt og lige kønt, for det er bare ikke sådan livet fungerer. Ikke mit liv i hvert fald!

      Slet
  2. Jeg elsker at se ting fra en mere normal og naturlig side, så tak fordi du gør det. Jeg elsker at man kan se personligheden på menneske som er bag skærmen og du er dejlig som du er.. Vi er alle forskellige og det er jo det dejlige ved mennesker.

    Jeg kan dog ikke lade være med at komme med et lille husmor råd til bradepanden.. Ikke fordi du skal gøre den ren (min er sku også beskidt), men hvis du en dag får lyst så kan du prøve det. Smør bradebanden ind i flydende brun sæbe, bak den ind i film og ned i en pose, vent 24 timer og så kan den skurres fin.. Bare et lille tip.. :D

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis er det også godt nok at være unik, selvom ikke alle ser det på den måde :)
      Tak for rådet - det kan være jeg benytter mig af det når jeg skal flytte herfra inden alt for længe, der går det nemlig nok ikke helt, at bradepanderne ser ud som de gør nu!

      Slet
    2. Det er da spændende at du skal flytte. Glæder mig til at lære mere om det. :D Kan kun sige at det er mit yndlings trick til at få ovnen og pladerne ren. :D

      Slet
    3. Man skal bare huske at brænde ovnen godt af bagefter hvis man gør det ved både ovn og alle plader.. ellers smager ens mad af brun sæbe bagefter..

      Slet
    4. Haha, det lyder ikke ret lækkert, det skal jeg nok huske.. ;)

      Slet