mandag den 18. april 2016

De Dårlige Dage...

Lige pt føles det som om der er flere dårlige end gode dage. Det er noget der påvirker mig rigtigt meget, for jeg føler mig magtesløs i situationen, jeg føler ikke der er noget jeg kan gøre og når jeg så prøver at få min hverdag til at fungere bare lidt på trods af sygdom går tingene alligevel galt og der er bare lidt for mange udfordringer og ikke rigtigt noget der rent faktisk bare... Går godt?

Jeg føler mig magtesløs. Frustreret. Jeg kan sige det igen og igen, men det er også ligesom de eneste følelser der er at beskrive. Jeg er nået det punkt hvor det hele er lidt ligegyldigt, jeg føler mig mere og mere ligeglad med nærmest alting. Følelsesløs. Numb på engelsk. Numb er ligesom det ord der beskriver det bedst.

Jeg kæmper en kamp med mit helbred og det føles bestemt ikke som om jeg har ret mange allierede, heller ikke min læge som selvfølgelig burde hjælpe mest. Jeg burer mig inde for jeg kan ikke holde til noget og har svært ved at erkende nederlag. Når jeg er sammen med mine veninder har jeg vitterligt ikke lyst til at gå midt i det hele fordi jeg bare har det for skidt og er for træt, så i stedet bliver jeg nogle gange bare hjemme. Det er forfærdeligt. Ligemeget hvad jeg gør føler jeg mig til besvær og det er ikke en følelse jeg kan ryste af mig. Den situation jeg står i lige nu, gør det bestemt heller ikke bedre - Kommer ikke mere ind på det, for kan ikke gøre det uden at hænge nogen ud og det har jeg vitterligt ikke lyst til, for det er min side af sagen der bliver vist kun og udover det, så ville det jo ikke hjælpe en fucking skid, men kun risikere at gøre det værre.

Jeg kan ikke helt huske den sidste rigtigt gode dag, hvor jeg havde det okay og ikke var ramt af tristhed og denne ligegyldigheds følelse jeg sidder med. Jeg føler mig meget depressiv, det er ikke mig mere, men heldigvis har jeg da mit 'game face' der er veludviklet efter tidligere problemer hvor jeg er utroligt dygtig til at lade som om alting er fint når det ikke er.

Jeg har kontaktet min læge, for jeg skal have hjælp inden jeg falder helt ned i et hul - et sådant hul hvor det nærmest føles som en endeløs kamp at komme op fra igen. Komme op og være mig. Jeg skal have hjælp. Jeg råber, snerrer og hvæser af dem jeg har kær. Jeg har ondt hele tiden og ikke gøre noget og hvis jeg ender i det hul og har formået at skubbe nærmest alle væk der holder af mig, så kommer jeg da aldrig op igen.

2 kommentarer:

  1. Sikke et stærkt indlæg, som for mig virker bekendt - på trods af jeg ikke har sygdom inde på livet sådan som du har det. Ikke fysisk i hvertfald. Håber du får noget hjælp og at du får gavn af det - efter selv at have haft over et års sygemelding, uden synderlig effekt, så sender jeg alle positive tanker og håb din vej! Stort kram herfra!

    SvarSlet
    Svar
    1. Om det er fysisk sygdom der forårsager en depressiv tilstand eller om det bliver forårsaget af et psykisk problem er det jo lidt hip som hap. Nu har jeg heldigvis bedt om hjælp så snart det blev et problem og så længe jeg bliver taget seriøst og der bliver lyttet til mig, så er det da en start. :)

      Slet