lørdag den 16. april 2016

Bebs overtager bloggen for Majs!

Jeg efterlyste på Facebook forslag til blogindlæg hvor min søster - 'Bebs' skrev hun ville skrive et gæsteindlæg om hvordan det var at vokse op med 'Majs' som hun kalder mig (siger det bare, der er en majskolbe emoji efter mit navn på hendes telefon). Det fik hun lov til hvorfor hun tager over i dag og jeg vender (måske) stærkt tilbage i morgen!

Jeg er Emilie, Majas søster. Hvis du er fast læser af Majas blog, har I nok allerede hørt rigtigt meget om hvor fantastisk (læs; irriterende) en søster jeg er. Men jeg har måttet trække med Maja i alle mine 17 år, så nu vil jeg gerne give alle læserne på bloggen et godt indblik i, hvad for en byrde det er at være Majas søster.

Den 20. Oktober 1998 kom der en lille engel til verden, og Maja hun var meget glad for hendes nye lillesøster. Det gik dog hurtigt over, da hun voksede op til at blive en rigtigt lille djævel. Da jeg var barn, så jeg rigtigt meget op til Maja. Jeg ville have alt der var Majas, og det betød da også et par ture ind på hendes værelse, hvor  jeg da af og til fik et par 'souvenirs' med. Jeg kan så tydeligt huske, at jeg som barn havde taget nogle af Majas Bratz dukker, og gemt dem under min seng. Da min mor spurgte mig, om jeg vidste hvor de var, sagde jeg ingenting, men blev til sidst opdaget da Maja gik ind til mig, mens jeg legede med dem. Jeg prøvede at skubbe dem ind under sengen, og holde fast i at jeg ikke havde dem, men den faldt hun ikke lige for. Har dog heller aldrig sluppet for at høre på, hvordan jeg skrev mit navn på de ting jeg ville have.

Som i måske ved, er Maja irriterende god til alt hvad hun gør, og det har inspireret meget jalousi igennem årene. Hun har altid været favoritten, både når det handlede om dyr eller aflastnings-børn, og uanset hvor meget Garfield end elsker mig, tror jeg stadig at Maja er nr. 1 i hans hjerte. Så var der også hendes blide, næsten 10 år gamle kanin, der bed mig hver gang jeg prøvede og fodre den, eller ae den. Hun har også altid været god til at huske at hjælpe til i hjemmet, hvilket både var en glæde og en byrde for mig, da jeg egentligt hellere bare ville sidde på min røv :D. Så ja, Maja er en rigtigt pain in my ass ;).


Jeg har altid synes mig og Maja har et godt søskendeskab, selvom vi tit kan være bedste venner det ene øjeblik og så det næste øjeblik kan være irriterede over at den anden overhovedet trækker vejret. I dag bor vi langt væk fra hinanden, og vores venskab er ofte "degraderet" til beskeder over messenger (og hylendes morsomme jokes fra min side) og ting som Maja skal købe til mig på Ebay. Hun har også haft bedt mig om at håndhæve at hun ikke må købe så mange Funkos, men gør det åbenbart ikke så godt, eftersom hun måtte købe 3 denne måned, og købte det tredobbelte.. EN dag. Hun bruger også 75% af hendes tid på at udvikle nye metoder til at drive mig til vanvid. Funko Pops er blot en af dem.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar