onsdag den 23. marts 2016

Mere Uvished...

Jeg vil gerne være rask og helst nu. Jeg vil gerne vide hvad der er galt, jeg vil gerne vide hvorfor jeg kaster op hele tiden, er det virkeligt så meget at forlange?

Jeg havde accepteret både gode som dårlige nyheder, så længe det kunne behandles og jeg vidste hvad det var, men efter min gastroskopi i dag kunne jeg kun få at vide at alt så normalt ud. De har godt nok taget nogle biopsier, men ser alt normalt ud tvivler jeg på, det er det der lige gør forskellen. Jeg har ikke vildt høje tanker om min læge, men føler det er dumt, at skifte midt i et forløb, men jeg skifter efter det her. Jeg skrev til ham om det og fik at vide vi skulle se det an henover påsken. DET HAR STÅET PÅ I TO MÅNEDER, TID HJÆLPER IKKE! Jeg er vred og føler mig magtesløs og udover det var proceduren langt fra behagelig. Jeg fik at vide jeg klarede det rigtigt godt flere gange under vejs, men der var ikke andet at gøre med en gummi slange hele vejen ned gennem halsen, men min far sagde godt nok jeg havde mistet al farve i ansigtet, hvem ville ikke også det? Fy for den.

Det er rart at være hjemme ved min far og kunne slappe af sammen med Charlie, men ville virkeligt ønske jeg havde nogle svar, især efter sådan en ubehagelig undersøgelse.

Jeg ved ikke længere hvad jeg skal stille op. Grine eller græde eller bare være vred, eller acceptere at have det skidt. Jeg bliver nødt til at fodre min læge med idéer for, at der bare sker en lille smule og sådan burde det ikke være, men det er sådan det er.


2 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig grimt. Jeg hader selv at kaste op :( Så kan slet ikke forestille mig hvordan det må være at gøre det hele tiden. Øv.
    Godt at du har så meget styrke at du ikke lader dig spise af med hvad som helst fra lægen. God bedring :)

    /Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Opkastning er virkeligt også ubehageligt og der er ikke noget positivt, var det selvforskyldt fordi jeg gik rundt og drak hele tiden og havde massive tømmermænd, men det er jo bare slet ikke tilfældet. Hvis ikke jeg tvinger ham sker der ikke noget og kan ikke være tjent med det her, så bliver jo nødt til at være efter ham! Tak :)

      Slet