mandag den 7. marts 2016

Lidt Gode Nyheder!

Når man er så syg som jeg er pt er det faktisk en ret ok dag hvis jeg kun kaster op én gang, men manglende kræfter fører til en del tabte ting og lignende, så generelt kan der til tider bare ske lidt for mange dårlige ting på én dag. Heldigvis sker der af og til nogle gode ting, så som:

  • I sidste uge var der Ben and Jerrys til 35 kroner i Rema 1000 og da jeg ikke spiser videre meget er der stadig masser tilbage.
  • Jeg er blevet indkaldt til OUH, men desværre først d. 19 April. Jeg kiggede på ventelisterne da der er frit sygehus valg og bad om, at blive flyttet til Kolding hvor jeg er blevet indkaldt til d. 23 Marts hvilket er meget bedre hvis man spørger mig, vil ikke være så syg i næsten 2 måneder til!
  • Jeg havde en reeksamen og to sygeeksamener i uge 8. Der er ikke svar på sygeeksamenerne, men på trods af jeg var 90 % sikker på at dumpe min reeksamen er jeg sq BESTÅET! Det er en af de større sejre og jeg er så glad for det. De andre tæller jo kun som første forsøg og dermed går jeg knap så meget op i dem her i første omgang, men aldrig i mit liv har jeg været så glad for et 02! Gennemsnittet til eksamenen var på 1,7 - så i princippet var jeg vel over gennemsnit der, haha.
  • Jeg får det mest perfekte produkt sponsoreret og det lander i min postkasse snarest hvor I selvfølgelig ender op med at høre meget mere om det, men synes bare det er SÅ fantastisk rent faktisk at modtage og kunne få noget for at skrive om noget man bare synes er helt perfekt og selv ville have investeret i nogle måneder ude i fremtiden ellers.

Jeg havde håbet der ville være lidt mere, men det er der ikke rigtigt. Well, små sejre er også sejre og bare lidt gode nyheder er godt, når det bliver en udfordring blot at bære kattegrus hjem fra Fakta. Jeg er bare dehydreret og øv det meste af tiden og mine øjne er for det meste enten matte eller blodskudte. Verden er en bums, men nogle gange vejer den bare en smule op for det.



2 kommentarer:

  1. Tror du har skrevet lidt forkert med datoerne.. :P
    Håber det er d 23 marts du har fået en tid?? Og så håber jeg da at undersøgelsen kan hjælpe og de finder frem til hvad der er galt. Det må virkelig ikke være sjovt at ha det sådan hele tiden..

    Krammer. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gjorde jeg helt sikkert - det er rettet nu, desværre fungerer min hjerne for det meste heller ikke optimalt 😂
      Men tak - for nej, det er langt fra optimalt 😊

      Slet