torsdag den 10. marts 2016

En Helt Fantastisk Wallsticker!

Samarbejde

Jeg har været i korrespondance med et firma angående et samarbejde siden starten af marts, et samarbejde jeg allerede fra start af var helt vildt positiv omkring og det er bestemt ikke noget der har ændret sig nu hvor jeg har modtaget produktet af samarbejdet!

Inde på hjemmesiden Wallstickers.dk kan man blandt andet designe sin egen wallsticker hvilket jeg valgte at gøre. Jeg synes det er et fantastisk koncept, fordi selvom der findes så mange flotte wallstickers og noget for enhver smag efterhånden, så er det altid bare lidt federe at få noget der er helt unikt.

Korrespondancen tog et stykke tid eftersom jeg ønskede, at designe min egen wallsticker og for at den ligesom blev præcis som jeg havde forestillet mig den og gerne ville have den, så har der været sendt beskeder frem og tilbage med ønske om størrelse, forskellige bud på skrifttyper osv osv og det har også gjort, at da pakken kom med posten i dag (endda i genbrugs emballage for at skåne miljøet og økonomien - jeg er fan!) var jeg helt ekstatisk da jeg fik pakket det ud.
Ovenstående er der bud på designs jeg modtog da jeg skulle vælge en skrifttype, hvor jeg valgte den midterste. Den viser jeg frem primært fordi I så får et indblik i hvordan den kommer til at se ud på en hvid væg, for den kommer ikke op de næste par måneder da jeg skal flytte omkring juni eller juli og ville simpelthen blive noget så ulykkelig hvis den gik hen og gik i stykker!



Ovenstående kan I se billeder af teksten samt katten jeg valgte at få lavet til. Den er ved siden af, så jeg helt selv kan finde ud af hvor jeg synes den skal sidde - Jeg tænker måske den skal sidde under teksten, men hver ting til sin tid!

Og betyder citatet så noget specielt? Ja. Der er mange meninger med lige præcis dette citat. Jeg har jo en kat som jeg elsker og selvom han ikke altid vil stå ved det, så ved jeg han også elsker mig. I dagligdagen kaldes han Charlie, men min roommate er jo litteraturstuderende hvorfor hans fulde navn er Charles Dickens og derfor var det jo bare ekstra perfekt med et Charles Dickens citat!

Jeg er helt vild med min nye wallsticker og glæder mig da også til, at den kan komme op at hænge! Hvad synes I? It looks like Charlie approves ;) Selvom han helst ikke vil dele nogen form for opmærksomhed med en wallsticker, kameraet skal jo gerne kun pege på ham!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar