tirsdag den 16. februar 2016

Valentins Dag Film!

Jeg er ikke en af dem der går videre meget op i Valentins dag, men derfor er det nu alligevel lidt hyggeligt at komme ud og fejre dagen med sin kæreste ligesom så mange andre par og nu hvor min kæreste og jeg alligevel skulle se Deadpool på et tidspunkt kunne vi jo lige så godt gøre det søndag hvor det var Valentins dag, som vi kunne enhver anden dag!

Vi er begge studerende og ingen af os har videre mange penge at gøre med, så vi kører den ordning at vi skiftes til at betale billetter og den der ikke betaler billetter betaler for popcorn og sodavand - Det gjorde jeg så denne gang. Det er en fin ordning synes jeg, også fordi det er akavet at stå med sin kæreste og insistere på at betale hvor for sig, eller er det bare mig?

Jeg synes det var hyggeligt at være ude at se filmen og vi fik trænet vores lattermuskler - Kæresten siger, at han har hørt nogle sige at humoren er lidt for plat, men jeg synes den var perfekt! Jeg har måske også en ret plat humor til tider..

Jeg ELSKEDE mildest talt filmen, den var super genial, sød og sjov på samme tid. Lidt ulækker. Den har det hele og kan helt sikkert anbefale alle at se den! ;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar