fredag den 19. februar 2016

Cykelforbandelsen!

Jeg ved ikke helt hvad der er galt, men det meste tyder på, at jeg er blevet offer for en form for cykelforbandelse og jeg hader det mildest talt. I starten af Januar gjorde jeg hvad jeg troede var et par gode køb på cykelauktion ved politiet i Odense. Jeg fik to cykler med hjem. Den ene har en krankboks der er i stykker hvilket koster 500 at reparere og den anden som jeg reparerede på med gearene lavede en mærkelig lyd når jeg kørte her efterfølgende og der var så en masse galt og noget de endda ikke kunne fikse, men det de kunne ville koste 1100 kroner og det var den på ingen måde værd.

Jeg har nu to cykler der ikke rigtigt fungerer og jeg er så nået frem til, at skulle købe en ny. Ikke en ny brugt cykel, men en helt ny cykel. Det er godt nok en cykel fra Bilka og ikke det mest fancy i verden, men det er en fin rød cykel med tre gear og så er der garanti på så burde have noget der fungerer i hvert fald 3-5 år frem og så skulle jeg gerne være færdiguddannet og arbejde og så var det måske tid til, at jeg skulle have et kørekort og eventuelt en bil.

Nogle der vil overtage min cykelforbandelse? Jeg er jævnt træt af det efterhånden. Jeg har boet i Odense i cirka 1,5 år og har været igennem 4 cykler jeg alle har kørt på til de gik helt i smadder. DET ER JO IKKE NORMALT!

Glæder mig virkeligt til at kunne hente min cykel i Bilka, forhåbentligt imorgen, for den anden kan nok ikke køre ret længe desværre!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar