fredag den 1. januar 2016

Vær Hilset 2016!

2016 har ramt os alle og selvfølgelig skal I ikke snydes for et godt nytår herfra, det bliver så her leveret af Baymax, han er bestemt også en af årets cuties jo. Der er ikke ret mange der ikke elsker Baymax, så han er god til at levere den slags beskeder tænker jeg!

2015 har været... Et mærkeligt år. Der er sket gode ting og dårlige ting. Mit helbred lider, men det sociale liv har været ret så godt hvor helbreddet så har stået i vejen til tider. Jeg har fået en kæreste hvilket er stort, mens astmaen driller og det samme gør søvnen.

Det er svært at beskrive den følelse jeg sidder med i kroppen nu, men er virkeligt glad for ikke at have været på dødsdruk igår, men i stedet været hjemme med kæresten, god mad og katten der faktisk er mere fascineret af fyrværkeri end han er bange for det og hans reaktion på det hele gjorde det også ekstra hyggeligt at stå med ham i armene da klokken slog 12 og se fyrværkeri med kærestens arme om mig. Et ret idyllisk øjeblik.

2016 byder først og fremmest på en helt masse eksamener og ligeledes til sommer, men jeg håber bare på nogle gode eller som minimum respektable resultater.

Jeg håber at kunne få styr på helbreddet i 2016, få en god flytning til sommer og få ryddet godt ud i mine ting for jeg har helt vildt meget jeg ikke har behov for eller for den sags skyld plads til, men at sælge ud er bare svært for ud over der skal oprettes en masse annoncer, ja så skal der altså også være folk der vil købe tingene. De første 2 poser af tøj til genbrug er samlet, en af dagene skulle jeg gerne få en ny kommode også, så jeg starter da godt ud. Bunden falder ud af kommoden og den kan nærmest intet - det er nogle gange ulempen ved at købe brugt, for ikke alle er lige ærlige omkring standen af tingene.

Jeg skriver ikke nytårshilsner som Facebook status da det virker så hult og påtvunget og jeg tror heller ikke på nytårsforsæt, men alligevel håber jeg da eksempelvis at jeg i år stopper med at bide negle, men det er pisse svært og en ubevidst handling, så jeg ved ikke om det lykkes.

Håber alle har haft et godt nytår og får et fantastisk år!


1 kommentar: