mandag den 25. januar 2016

Hello from the other siiiiiiide!

Okay, den sang er lidt over det hele, men helt ærligt så kan den også bruges til en hel del, som det nu også er så fantastisk illustreret herinde, med en illustration lånt fra Tumblr. Mit rimeligt nørdede hjerte er også ret vild med illustrationen!

Men hvad mener jeg så med overskriften? Jo, nu skal du høre! Jeg er endelig krydset over på den anden side, den anden side af eksamensperioden og jeg er ret glad for det.

Jeg har godt nok to eksamener i uge 8 da jeg har været syg, men håber da så at jeg ikke skal til reeksamener oveni, for så bliver det godt nok presset..

Jeg har forelæsning allerede imorgen, så 24 timers ferie blev det til og det var så også det. Nu skal vi jo ikke lige tro vi må have et liv eller noget ved siden af studiet jo ;)

Jeg har været ved at læse lidt, men lidt selvforkælelse blev det også til da min veninde og jeg tog turen til Fakta her efter klokken 20, for så er der nemlig 50 % rabat på bake off og der var også en masse andet der var sat ned.

Yderligere selvforkælelse bliver det til onsdag hvor vi lige vil tage et smut i Normal og så vender kæresten også tilbage til Odense, så det bliver rart!

Der skal nok komme en del indlæg jeres vej nu her - i eksamensperioden har jeg haft en masse idéer, men ikke særlig meget tid til at gøre alle indlæggene til virkelighed, så lad os håbe!

Billede lånt fra Tumblr

Ingen kommentarer:

Send en kommentar