torsdag den 14. januar 2016

Cancer - A Heartless Bitch.

Det er utroligt hvor meget døden af folk vi i princippet aldrig har kendt, kan påvirke os helt utroligt meget, men det kan det. Det skal der slet ikke være nogen tvivl om, at det kan det og også helt ualmindeligt meget - Ja selvfølgelig, ikke så meget som døden af vores nærmeste, men man bliver altså påvirket og man får den der tomme følelse som om det ikke er virkeligt, men det er måske også fordi man netop ikke kender dem personligt, at det ikke føles virkeligt.

Cancer er virkeligt bare en hjerteløs kælling, der er ikke nogen bedre måde at beskrive det på.

Bare i denne uge er David Bowie død, 69 år gammel af cancer og i dag Alan Rickman, 69 år gammel af cancer. Der er mange der er påvirket af dem begge, men i dag er det især Alan Rickman for han var en del af det eventyrlige univers vi er vokset op som en del af. Den hjertevarme og til tider strenge Snape, ja det er nok sådan han mest af alt vil blive husket. Han var en del af barndommen og nu er han væk. Alt for ung og det er ikke fair.

Jeg tror efterhånden ikke der er mange der ikke har prøvet at miste en der stod dem nær til Cancer - Jeg selv mistede min farmor i slutningen af 2012 og det ramte helt ualmindeligt hårdt. Jeg har aldrig nævnt det herinde, heller ikke da den var engelsk, for det var et tab der var så hårdt for mig at jeg knap kunne snakke om det og jeg græd. Jeg græd helt utroligt meget. Jeg kan huske hvordan min mor måtte komme ind på badeværelset nogle uger efter og stå og holde om mig mens jeg stod uden andet på end et håndklæde, fordi jeg græd og hulkede så voldsomt hun kunne høre det neden under.

Det er hårdt at miste og det bliver aldrig nemt, men hver gang jeg hører om en der er død af Cancer tænker jeg tilbage på dengang, det er en konstant påmindelse og det påvirker helt utroligt mange mennesker, det er slet ikke til at bære.

I hjertet gemt, aldrig glemt - Som man siger. Alan Rickman er helt sikkert gemt i manges hjerter og hans arbejde foreviget.

Cancer - A Heartless Bitch.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar