onsdag den 23. december 2015

Årlige Traditioner!

Da jeg var mindre var der hvert år tradition for i dagene op til jul at lave konfekt og det blev lavet i massevis, men blev aldrig helt spist. Nougat og marcipan bliver nemt lidt det samme og med to børn der faktisk ikke rigtigt bryder sig om marcipan var det bare ikke helt en succes.

Traditionen har derfor ændret sig de senere år og i stedet for at lave konfekt op til juleaften, laver vi nu i stedet for fyldte chokolader. Der er igen store mængder og det mest imponerende her er faktisk, at det hele bliver spist og ikke omvendt!

Jeg er blevet rimeligt okay til at lave fyldte chokolader. Jeg sidder med chokolade-smelteren mens min mor laver fyldet og så er det ellers mig, bror, søster og så videre der lavede selve chokoladen, fylder dem og putter 'låg på'. Mit yndlingsfyld er i år noget chokoladeknas lavet ud af brændte mandler og smeltet chokolade tror jeg, godt er det i hvert fald og der er også masser af andre varianter!


I år fik jeg så også lov til at pynte med hvis chokolade, hvilket jeg hyggede mig gevaldigt med og især de runde smileyer synes jeg var geniale og sjove!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar