tirsdag den 13. oktober 2015

Er Det Her Lykke?

Nu har jeg stirret på en blank skabelon til et blogindlæg tilpas længe, for nogle gange kan man godt have tanker om et indlæg man vitterligt har lyst til at skrive og man synes der udover det er værd at skrive, men hvor i alverden starter man henne?

Jeg ville aldrig i mit liv have brugt ordet lykkelig til at beskrive mig selv. Eller heldig. Til tider ville jeg endda mene at bare det, at beskrive mig selv som glad ville være at gå for vidt.

Jeg har altid været skrøbelig og hver gang jeg har været tæt på noget jeg har tænkt kunne blive godt, det være forhold eller whatever, så er der altid kommet noget i vejen og derfor har jeg lært at acceptere at sådan er det. Nærmest at jeg ikke fortjener noget godt, ikke fortjener at være lykkelig eller som minimum glad og det er noget der sidder virkeligt dybt. Hvis noget har været tæt på har jeg derfor også som udgangspunkt hældt til, selv at sabotere det hvis ikke andet skete og det er virkeligt ikke en fed adfærd, men nogle gange er man da heldigvis i stand til at analysere sine egne tanker og handlinger nok til at sætte en kæp i hjulet for den adfærd.

Ud fra ovenstående forklaringer vil jeg så bare melde det ud: Jeg tror ikke jeg ved hvordan lykke føles.

Jeg ved ikke hvordan lykke føles, men mit bedste bud på hvordan lykke føles er baseret på hvordan jeg har det lige for tiden. Jeg har fundet kærligheden og der er ikke noget i verden jeg er mere taknemmelig for end min familie, venner og Dennis - for det er det min kæreste hedder. Dennis.

Dennis og jeg har kendt hinanden i omkring 4 måneder efterhånden og har formået at være kærester i næsten 2 måneder. Det hele er gået stærkt, nogle der står os hver især vil måske mene det faktisk er gået for stærkt, men dem der står os absolut nærest og har fået lov at følge udviklingen i vores forhold også inden det var et forhold vil nok være uenige og det er dem jeg helt sikkert er enig med. Det er gået hurtigt, det har været skræmmende som bare fanden, men det er ikke gået for hurtigt. Det er gået så hurtigt at jeg ikke saboterede det selvom alt i min krop på flere tidspunkter sagde "flygt", men jeg gjorde det ikke og det er jeg glad for.

Jeg er glad hele tiden og jeg kan slet ikke undvære at have den person i mit liv, det er skræmmende, men samtidig helt fantastisk i det at det er en følelse jeg er i stand til at overgive mig til og selvom han har al den magt over mig han overhovedet kunne have og kan knuse mig på et sekund hvis han vil - men det vil han ikke og det er noget af det fedeste i verden at vide. At have følelser for en person og vide de er gengældt. Vi har det godt sammen og behøver ikke lave det vilde hele tiden - Netflix og chill med masser af putning er godt nok!

Vi er konstant ærlige overfor hinanden, han ved hvor mærkelig jeg er og elsker det frem for nærmest at gøre grin med det og det er fantastisk - det er noget af det der gør mig til den jeg er, men de her små særheder andre ikke forstår, finder irriterende og så videre, dem accepterer og elsker han. Er det ikke fantastisk?

Jeg tror det her er lykke og ud fra det vil jeg sige, at lykke er:
- Når man ikke kan holde op med at smile, selvom der ikke er nogen speciel grund.
- Når alt bare pludselig giver mening.
- Når den følelse man har nu var hele ventetiden værd.

Det er kort opsummeret, for den følelse af konstant glæde og den følelse man bare får i maven hele tiden, det er jo ikke noget man kan beskrive. Det er der, det er fantastisk og det er ikke en følelse jeg vil undvære og min kæreste er en af de absolut største grunde til det.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar