lørdag den 19. september 2015

Her For Nyligt!

Jeg er fortsat en smule bagude, men ville alligevel skrive lidt om sidste weekend - om end en anelse forsinket!

Sidste fredag var der pubcrawl med de søde russere på naturvidenskab og de søde tutorer. Som det kan ses på bordet startede vi godt ud med drinks og cidere - der var halv pris på alt indtil midnat det første sted og som minimum et andet sted også. Det betød masser af drinks rundt omkring, shots og alt det gode. Aftenen indeholdt også en masse knæklys og desuden blev vores speciallavede tutor T-shirts traditionen tro revet i stykker hen på aftenen - ret så fedt faktisk, så længe man husker at have noget under!

Jeg tilbragte det meste af aftenen omkring mine russere eller min gode tutor venindes russere. Fik en kommentar med om at mine russere ikke var videre normale af min veninde, men der er helt sikkert krudt i dem og om mærkeligheden kommer fra mig eller min med-tutor vidste hun altså ikke. De sang så også en sang adskillige gange og bad hende smide tøjet i løbet af aftenen, så ja, helt normale er de ikke!


Der var virkeligt mange shots - der i blandt tequila og dermed ved jeg, at jeg ikke har været helt ædru, for så drikker jeg altså ikke det sprøjt og slet ikke adskillige gange! Jeg var sammen med russerne og væk fra resten af festen der døde lidt da alle samledes fordi der var for lidt plads og sådan, så vi gik videre til en ny bar og derefter McDonald's. Jeg landede der hvor jeg crashede lidt før 4 om natten og det var super fedt!

Dagen efter holdt min roomie og jeg en uofficiel forsinket fødselsdagsfest og det var egentlig ret chill. Vi spillede den fede pingvin samt jeg har aldrig og lærte på den måde en del om hinanden og måske lidt for meget. Det var super hyggeligt, men der var en del der var ret prægede efter den forhenværende aften, så derfor var det ret chill, hvilket måske også var det der manglede mest. Helt ærligt en virkeligt fed weekend, lidt stresset, men sådan er det jo og så længe det er sjovt!

I den her weekend er der så NAT-tur, men jeg hiver bakterier til mig og kunne desværre ikke komme med... ØV!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar