mandag den 24. august 2015

Serier Jeg Har Set!

For et stykke tid siden lavede jeg en liste med serier jeg skulle se og dermed tænkte jeg det også var lidt en god idé, med en liste over de serier jeg rent faktisk har set og så koble nogle kommentarer på nogle af dem. De serier jeg har set er som følgende;


  • Orange is the new black.
  • Criminal Minds.
  • Friends.
  • House MD.
  • Big Bang Theory.
  • Misfits.
  • New Girl.
  • Desperate Housewifes. 
  • How I met your mother.
  • Eventyrtid.
  • Beverly Hills 90210.
  • 2 Broke Girls.

I princippet er der ikke vildt mange i forhold til hvor meget jeg synes jeg ser, men det er jo trods alt måske også lidt fordi at jeg har set en masse løst i fjernsynet og dermed aldrig set dem fra ende til anden som ovenstående.

Orange is the new black var også på den anden liste, men er nu rykket over, for startede med at se den en dag og blev virkeligt hooked og har dermed set den fra ende til anden og den er jo bare super fed, så hvorfor der gik så lang tid inden jeg gik i gang ved jeg ikke!

Big Bang Theory er jo en af mine all time favorites og har virkeligt ikke ret meget ondt at sige om den, selvom der da trods alt er nogle videnskabelige ukorrektheder og sådan som man opdager hvis man går op i den slags, men som udgangspunkt synes jeg, at det er virkeligt genialt og den slags små detaljer gør absolut intet. Jeg HADER dog afslutningen af sæson 8!

Criminal Minds har jeg set indtil sæson 8 og der kommer en ny skuespiller ind herefter mener jeg, som jeg så ikke er fan af, men jeg har fortsat lidt at hente der. Jeg er helt vild med adskillige karakterer, især Dr Spencer Reed, men også eksempelvis Morgan og Garcia og deres lille venne-romance!

Misfits er genial og anderledes, måske ikke den mest udbredte serie og det kan jeg da ikke forstå. Mord, intriger og unge mennesker der får super kræfter. What is not to love?

2 Broke girls er nok noget af det mere girly der er på listen, men igen... Der er nogle super skæve karakterer med og det elsker jeg virkeligt, for selve princippet med, at de skal spare op til en butik og sådan synes jeg i princippet er lidt lamt, men de har gjort det super fedt på en eller anden måde!

House MD har nok lidt at gøre med mit felt også, og så elsker jeg bare House og hvor virkeligt flabet og irriterende han kan være til tider! Igen er der også mange unøjagtigheder og sådan rundt omkring, men den slags gør jo virkeligt intet når det er så gennemført!

Det var dem jeg lige som udgangspunkt ville beskrive også da mange af serierne netop er pænt store og udbredte. Eventyrtid passer ikke rigtigt ind, men havde lige en periode hvor der absolut intet indhold skulle være i det jeg skulle se! ;)

Pt. er jeg i gang med Lie To Me, for elsker virkeligt også den serie, men der er ikke vildt mange sæsoner på Netflix.

Nu vil jeg så slutte den af! Jeg er super uheldig og er kommet rimeligt meget til skade med min hånd, men har været til røntgen i dag først selvom skaden skete i lørdags, men troede ikke det var noget og sådan, men så skiftede knoerne på mine fingre farve her til morgen og sådan, så skulle afsted og videre til røntgen for at være sikker på der rent faktisk ikke var sket noget. Det at skrive er så lidt smertefuldt for er for stædig til slet ikke at bruge den anden hånd også, sådan er der jo så meget!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar