fredag den 14. august 2015

1 Down, 1 To Go!

Når der er eksamensforberedelse er mit liv simpelthen noget så kedeligt og dermed er der bare ikke synderligt meget, at blogge om og det er virkeligt irriterende når man for en gangs skyld var inde i en god rutine.

Jeg har netop i dag været til en reeksamen og jeg er så heldig at have endnu en - WUHU!

Men en ting ad gangen, ikke sandt? Denne her gang var jeg oppe i mundtlig fysik og da jeg er kemiker er fysik nogle gange en smule russisk for mig og jeg har svært ved det, men jeg opsøgte nu også hjælp og det hjalp da trods alt. Når så man kender en med forstand på fysik der er sød nok til at hjælpe en, hjælper det så at man sender dem dræberblikke, rækker tunge og skærer mærkelige grimasser ad dem når de hjælper en? Tja, folk der kender mig er nok forholdsvist tolerante over for den slags og så længe jeg ved det er for mit eget bedste. Det blev taget forholdsvist pænt, men hold nu kæft hvor kan jeg være barnlig når der er noget jeg ikke gider.

Jeg var oppe i hvad jeg troede var et super skidt emne, men det gik og jeg bestod! Det var en bestået/ikke bestået eksamen, så det var jo helt perfekt.

Professor og censor synes det var lidt sjovt at jeg fuckede det mest simple op når de spurgte, men når det var komplicerede ting så var der ingen problemer. Når de stiller lette spørgsmål tror jeg jo, at det er en fælde og dermed gør jeg det sværere end det egentlig er, så jeg sagde en del gange "Nååå, det var bare det" og sådan er det når man spænder lidt ben for sig selv.

Det var den første eksamen og så er der en tilbage næste fredag - derefter håber jeg at blive lidt mere spændende! ;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar