torsdag den 9. juli 2015

Sommerferie Aktiviteter!

Jeg har nydt de første par ugers ferie og jeg har trods alt fået lavet nogle ting, selvom der har været rimeligt meget fokus på afslapningen trods alt.

Jeg har vist nogle billeder frem fra Dollerup Bakker, hvor der er smuk natur og vi har også været ude ved Birkesø eksempelvis. Der havde jeg alt for travlt med at vade rundt i vandet til rent faktisk, at tage billeder og ellers har vi bare gået i skovområder. Det bliver kedeligt i længden at tage billeder af, i hvert fald hvis man kun har ens telefon som kamera!


En af dagene besøgte vi en miniature-version af en lille by kaldet Daugbjerg. Modellen er lavet med udgangspunkt i byen efter en brand i år 1791. Jeg synes det var virkeligt hyggeligt og sødt, men det er ikke et sted man bruger flere timer!

Min sko er med på det ene billede, udelukkende for at vise størrelsesforholdet. ;)


Ud over det var vi i Kattegatcenteret sammen med min bror og hans kæreste og så selvfølgelig min far og søster, men de var med til alle aktiviteterne.

Jeg kan virkeligt godt lide dyr konsekvent og fisk samt hajer kan være virkeligt fascinerende. Ovenstående kan man se to slags søheste og udover det kan man se en rokke 'føre sig lidt frem' i røre-bassinet. Den synes vist den havde fået det bedste job og den var virkeligt sjov at røre ved, ru på overfladen og glat på underfladen.

Vandmænd er måske ikke det meste spændende overhovedet, men i det her lys var de bare helt vildt smukke! Sæler er desuden altid søde og de blev trænet til at kunne bede om hjælp og blot at kunne røre ved dem og den slags. De var virkeligt søde og jeg var glad for, at træningen ikke tog overhånd ligesom med søløver, men havde en form for relevans for dem og deres overlevelse. De var ikke bare cirkusdyr!

Og så var der et billede fra fodring af nogle hajer, de her hedder nursing-hvaler og de er vist ret nemme at have med at gøre og er flok-dyr. De ligger bare deroppe på lavt vand og bliver fodret, til der ikke er mere mad.


Det er virkeligt nogle skønne aktiviteter og efter kattegatcenteret, fik vi også kinesisk buffet på en restaurant på hjemturen, det var SÅ godt! Indbagte kongerejer siger jeg bare..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar