torsdag den 16. juli 2015

Ebay Køb #6 - Starten På En Samling!

Jeg har længe været fascineret af Funko Pop figurer og tænkt på at starte en samling, dog er de ikke helt billige hvilket selvfølgelig er et minus, men det er alligevel en samling jeg har tænkt mig at påbegynde og her fremvises så den første figur til samlingen - nemlig Captain America med hans skjold, som kan tages af og sættes på alt efter behov. Måske nærmere præferencer.

Det er ret svært at finde Funko Pop figurer på eBay, hvis man som jeg gerne vil have dem ubrugte og ydermere til en pris der gør, at man kan undgå told. Den kære Captain America kom godt nok næsten en krone over toldgrænsen, men da han ikke blev hapset er alt jo godt!

Jeg har købt ham her og sælgeren har mange Funko Pop figurer og har planer om, at skulle købe en Hulk der igennem også. For de professionelle samlere er det nok ikke stedet da de ikke har deres originale kasser, men figuren ser altså ud som den skal og det er det vigtigste for mig!

Jeg glæder mig dog også til de næste køb, for har planer om at skulle bestille nogle stykker fra en dansk hjemmeside når vi passerer den første. Jeg SKAL for eksempel bare have Sheldon fra BBT, men den gamestop havde hvor jeg næsten købte en havde misfarvninger og det ville jeg ikke give 129 kroner for, der blev jeg stædig!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar