mandag den 29. juni 2015

Tinderbox - All Time Low!

Tinderbox er en helt ny festival her i Danmark og den finder sted her i Odense. Dermed kunne det for mit vedkommende ikke blive nemmere, at deltage i festivallen - ud over det økonomiske spekter selvfølgelig, men med så mange store navne bliver det jo også dyrt at afholde, men de fleste navne sagde mig ikke noget.

Grunden til jeg var til Tinderbox og kun søndag, var IKKE på grund af Robbie Williams som nærmest var hovednavnet på hele festivallen, nej. Jeg skulle bare se All Time Low!

Jeg har været fan af All Time Low i en del år efterhånden og også hørt deres musik før jeg rent faktisk gik hen og blev en decideret fan og så var det bare super fedt og kunne se dem live og vi stod selvfølgelig også forrest!


Min telefon tager ikke ligefrem nogle ret gode billeder og derfor er billederne i dette indlæg primært fra @THfreaken aka Helene der var med mig og stod ved siden af. Helene havde et digitalkamera med som rent faktisk kunne zoome og få nogle ordentlige billeder, selvom det godt kunne være en udfordring. Drengene har virkeligt meget krudt i røven og står aldrig rigtigt stille! 


De er dog stadigvæk en bunke ret så charmerende fyre og de fik også kastet 4 BH'er op på scenen, samt en studenterhue på et tidspunkt som blev leveret tilbage. En special-lavet All Time Low BH blev også kastet op på scenen og det viser da, at man er dedikeret!



Jack er en af dem der springer allermest rundt og derfor er han ekstra svær at fotografere, men ud over det er han bare super fed under en sådan optræden og engagerer sig i det og spillede blandt andet et par sange med studenterhue på og han samlede også adskillige af BH'er på hans stativ! Ud over det fik han kaldt halvdelen af publikum 'perverts' da han fik dem til at råbe 'Tittie fuck' efter man havde sunget "Heeeey ooooh" et par gange. Den fine turkis/mintgrønne BH blev også prøvet på! ;)


Koncerten var helt igennem fantastisk og der var rigtigt mange der var mødt op i god tid lige som os - selvom koncerten faktisk foregik på den mindste af de 3 scener, hvilket jeg selvfølgelig ikke kan fatte. Jack hoppede ned fra scenen flere gange nær os og hver gang frøs vi nærmest og glemte at tage billeder - vi var bare SÅ tæt på!

Der var virkeligt meget gang i dem og vi lider begge i dag af, hvad der bedst kan betegnes som headbanging-skader i dag, med voldsomme smerter i nakken, men det var det værd!

Jeg ville ikke give koncerten andet end topkarakter, hvor jeg dermed adskiller mig fra Gaffas redaktører og deres anmeldelse, men det eneste dårlige jeg kunne sige om koncerten var, at den var ALT for kort! Publikum gav den max gas, blandt andet os selv - der blev hoppet, skreget og danset!

Jeg syntes dog der var en okay blanding af både nye og gamle sange, som fans nemt kunne forholde sig til. Jack crowd-surfede også, og blev rakt telefoner hvor han tog billeder ned i hans trøje og uden at gøre noget også trak ud i hans bukser og indikerede han ville tage et billede der. Dog ikke! ;)

Nogle af dem der var forrest holdt nogle papirer der sammenlagt sagde 'Get naked - we paid for this', og for at citere Alex "YOU GET NAKED"!


Der blev kastet nogle plektre ud til sidst fra Alex, der også knækkede adskillige under koncerten. Der blev kastet en over mod os, men den blev ikke kastet langt nok så den endte på den anden side af hegnet. Vi var en masse der pegede da en af security-folkene samlede den op og hun endte så med, at give den til mig og jeg var mildest talt ekstatisk, for det har jeg aldrig oplevet før, ikke engang at være så tæt på at gribe den!

Ud over det fik jeg købt en T-shirt i de flotteste pastelfarver, som jeg er helt vild med og også havde på i dag, hvilket kan ses på kattehårene der allerede er der på.

Jeg har helt vildt ondt i dag, men fortryder det ikke overhovedet, for det var en enormt fed oplevelse og vil helt sikkert gerne se dem igen på et tidspunkt, for de er SÅ skønne og energiske! <3

2 kommentarer:

  1. Jeg gad godt ha' været der. Jeg elsker All Time Low og det irriterer mig grænseløst, at jeg aldrig har set dem live, selvome de har spillet her mange gange :P

    Tror ikke altid de anmeldere overhovedet forstår hvad en god koncert er. Det tvivler jeg i hvert fald på. Jeg tænker tit "Var vi til samme koncert?"!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har heller ikke hørt ret meget godt om Gaffa og deres anmeldelser, men de er jo konsekvent bare glade for upcoming bands frem for dem der allerede er rimeligt store og det er All Time Low trods alt, selvom de er større i andre lande!

      Jeg har været fan en del år efterhånden, men er kun blevet stor fan her de seneste 2 år, men er vildt glad for at have set dem live nu! :)

      Slet