torsdag den 28. maj 2015

Ebay Wants #1

Jeg tænker lidt, at mine indlæg omhandlende eBay bliver en blanding af ting jeg ønsker at købe samt ting jeg har købt og mine erfaringer med dem. Da de første to indlæg jeg har lavet om eBay har været erfaringer med noget jeg har købt, er det derfor tid til dem i den anden kategori, nemlig wants!

#1: her - #2: her - #3: her - #4: her - #5: her - #6: her

Jeg er begyndt at rydde op i min 'Watch List' inde på eBay, hvilket er noget jeg gør på en rimeligt fast basis af den simple årsag, at man ikke kan holde øje med mere end 170 items ad gangen og det har faktisk flere gange været et problem for mig og derfor går jeg af og til igennem listen med det indre mantra 'kommer jeg nogensinde til at købe det her'? Selvom jeg falder for mange ting, så er nogle af dem jo nok så fjollede, så langt ude eller decideret ubrugelige at jeg nok aldrig kommer til at købe dem. Det ved jeg også godt selv til en vis grad!

De ting der er tilbage på min watch list nu her er så ting jeg systematisk fjerner i det jeg er begyndt at købe en del af dem og det er da nok lidt af en dyr fornøjelse, men hold op hvor er det bare dejligt at gå og vente på en masse lækre pakker!

Jeg er først lige begyndt at få øjnene op for tøj på eBay, for man behøver ikke være en størrelse xs/s for at kunne købe tøj derinde, men det er bestemt en fordel, men der er stadig ting at finde!

Tøjet ovenstående og det enkelte par sko er noget jeg virkeligt er faldet for derinde, for eksempelvis grumpy cat og den lidt for seje enhjørninge sweatshirt er altså ret specielle og ikke nogen man kan få i Danmark! 

Hvilke bloggere kan ikke nikke genkendende til påstanden 'I'm a lot cooler on the internet' og helt ærligt, så hvis jeg skal have en onesie skal det gerne være ret nørdet, eksempelvis med Batman eller Superman!

Skoene fås også i sort, men det at de er hvide er det der gør, at de skiller sig ud og alt med kaniner er bare et hit ved mig. Der er virkeligt mange lækre ting derinde altså!

2 kommentarer: