onsdag den 1. april 2015

Random Facts #1

I takt med, at bloggen skal være mere personlig tænkte jeg et godt sted at starte er med nogle random facts. Det her er derfor det første indlæg i rækken, hvor jeg håber der kommer en del flere!

1. Jeg har haft 6 kaniner der var helt igennem mine egne, hvor af 2 har heddet Pjuske, en har heddet Pjevs, en har heddet Lille Pjevs og så var der en der hed Lise, som jeg elskede utroligt højt og den næste kom derfor til at hedde Lise Larsen Holmgren - det var en han og den skulle derfor have heddet Lars, men sådan blev det ikke.

2. Jeg har mange gange fået at vide jeg er en tro kopi af min faster - jeg ligner hende meget mere end nogle af mine forældre!

3. Min absolutte yndlingsserie er Big Bang Theory, selvom det næppe er nogen stor hemmelighed, men jeg er også stor fan af andre serier som eksempelvis Criminal Minds og House MD.

4. Jeg er helt vild med superhelte, som blandt andet Iron Man, Batman og Superman!

5. Da jeg var lille kaldte min mor mig en højttaler, fordi jeg tilbragte al min tid hjemme ved at gå rundt efter enten hende eller min far og bare snakke. Efter en weekend ved min bedstemor sagde hun "Gud det barn snakker meget"!

6. Jeg skriver breve til min oldemor adskillige gange om året, hun er 94 år gammel og bor langt væk, men jeg ved hvor glade brevene gør hende og jeg har skrevet til hende de sidste mange år!

7. Jeg lider af den overbevisning at livet er for kort til kedelige strømper - har dog været nødt til at købe nogle enkelte sorte strømper, for det var lidt pinligt at skulle låne af min søster hver gang jeg skulle i byen eller lignende! :P

8. Jeg er rimeligt afhængig af sodavand, men drikker for det meste kun light, lige på nær når jeg køber en enkelt abrikos sodavand i Fakta.

9.  Jeg er overhovedet ikke bange for nåle og har derfor fungeret som 'forsøgskanin' til diverse biologi forsøg i gymnasiet hvor blod var påkrævet, især for at skåne andre der rent faktisk var bange nåle.

10. Jeg kan slet ikke fordrage lakrids - mine veninder er overbevist om, at jeg af den årsag må være en Amerikaner i forklædning og bare tror at jeg er dansker. ;)


Min sidste kanin, Pjuske - hun nåede at blive 10 år før hun døde i November.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar