mandag den 30. marts 2015

Kreativ Atmosfære!

Min roommates og min lille dejlige 3-værelses lejlighed på lige under 70 kvadrat meter, fungerer ikke blot som et lille frirum, men også som et sted hvor man kan få lov til at udfolde alle ens kreative impulser. Hvis der er noget jeg ikke har fortrudt, på trods af flere 'taler' om hvor vidt vi var bange for at ødelægge vores venskab ved at flytte sammen, så er det helt sikkert at flytte sammen med Lonnie!

Vi har mange kreative projekter i gang og har fornyligt genopdaget glæden ved, at male. Jeg synes personligt, at Lonnie er pokkers dygtig og jeg er bestemt ikke selv på samme niveau endnu, men hvis jeg holder fast i det, så ender jeg måske med at kunne hamle bare en smule op med hende.

Lonnie har lavet bloggen penselstrøg der fungerer som galleri for hendes malerier og jeg har spurgt om lov til at låne billeder af malerierne, for at kunne vise dem frem her!

40 x 50 cm.

Pigen med paraplyen vist her ovenfor er et af hendes første projekter hvor hun også har eksperimenteret en del med galaxy baggrund og jeg elsker den, ud over det er der en fantastisk mening med billedet, hvor fortolkningen dog ligger op til seeren af billedet, men det skildrer på en måde menneskets uvidenhed overfor universet.

80 x 80 cm.

Påfuglen er et af de seneste og absolut største projekter også, den har taget vildt langt tid, men har også fået god respons hvilket helt sikkert er forståeligt!

60 x 80 cm.

Til sidst er her min absolutte yndlings, der midlertidigt hænger inde ved Lonnie, men hvis den ikke sælges til en god pris, skal den hænge i vores stue. Igen er det et billede med en dybere mening og selvom den ikke er i galleriet endnu, er jeg sikker på den kommer det. Den er så smuk! Motivet og baggrunden er komplet gennemført og jeg elsker det simpelthen!

I er altid velkomne til at kigge forbi hendes hjemmeside, den bliver helt sikkert snart opdateret med nye projekter - desværre lider vi midlertidigt af mangel på lærreder! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar