fredag den 20. februar 2015

En Ny Start!

Tilbage i Juni 2013 skrev jeg et indlæg på denne blog kaldet "A New Start" og endnu engang er der tale om en ny start, men denne gang på samme blog med det samme navn og domæne som jeg efterhånden har bygget hele min blogger-identitet en smule op omkring, men som noget helt nyt bliver bloggen skrevet på dansk frem for engelsk!

Det er nogle dage siden jeg annoncerede på bloggen at jeg havde gået med tanker om, at blogge på dansk - siden da har jeg faktisk glædet mig helt utroligt meget til denne ændring og dermed er jeg også mere sikker på, at det er den rigtige beslutning.

Der er mange grunde til at ville blogge på dansk, flere læsere er eksempelvis en af dem, men ud over det læser jeg bøger i skolen for tiden der gør mit engelsk ualmindeligt firkantet og der er en kæmpe mangel på adverbier, dermed blev det også en udfordring at skrive på engelsk, frem for noget jeg rent faktisk nød.

Så endnu engang trænger jeg til en ny start - alle indlæg er derfor blevet slettet, mens de vigtigste dog er kopieret over og gemt i word, nogle vil blive oversat og publiceret igen, mens andre vil få et nyt twist af den ene eller anden art!

Selvom bloggen ser tom ud nu bliver den bestemt ikke ved med det, for jeg glæder mig helt utroligt meget til at komme godt i gang med den nye blog, så den igen kan bære præg af hvilken helt og aldeles mærkværdig person jeg er. Den her blog er min, mit frirum og meget mere og det bliver den ved med at være!

Her er så et billede af den oprindelige header, for at annoncere den nye ændring. Det virkede passende!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar