torsdag den 26. februar 2015

Ebay Køb #1

Ugle pung her, moustache pung her

Det skal bestemt ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker eBay og jeg køber desuden en del igennem eBay for ofte får man nogle virkeligt fede ting for nærmest ingen penge - men så sker det til gengæld også af og til at man virkeligt får det man har betalt for, hvilket jo ikke altid er ret meget.

Tilbage i November besluttede jeg mig for, at jeg manglede en ny pung i det, at Amira linkede til en pung med moustaches hun havde set på eBay og jeg var altså solgt. Den kostede 26 kroner og var så heller ikke meget mere værd. Man kan virkeligt mærke at den er billig og allerede indenfor et par dage begyndte moustache printet at gå af og den måde lommerne er opbygget på er vildt upraktisk - ens kort falder nærmest ned igennem og de rum der er, er heller ikke ordentligt adskilt, kun af et løst stykke stof.

Jeg blev dog ikke skræmt væk, men valgte ret hurtigt at bestille en ny pung, i det jeg faldt for den her clutch agtige pung med en ugle med briller og den er mildest talt perfekt, den 20'er ekstra var bestemt godt givet ud! Kvaliteten er virkeligt lækker og selvom jeg har brugt den i snart 2 måneder, kan man ikke se tegn på slid. Der er 8 gode lommer til kort og den er bare konsekvent rigtigt lækker, så den kan bestemt anbefales!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar